Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første stykke. Aandens stridsmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— II —
vilje. De er flittige og afholdne i deres liv, og
altid sandfærdige i deres tale, da de holder al
løgn for en stor synd.
Saadan er i korte træk den tro, som i lang
tid har paadraget aandens stridsmænd grusom
forfølgelse. Keiser Alexander I udtrykker sig
saaledes om aandens stridsmænd i en af sine
skrivelser dateret 9de december 1816: «A1 den
strenghed, som er vist aandens stridsmænd i
løbet af tredive aar, helt til 1801, har ikke alene
ikke udryddet denne sekt, men tvert imod forøget
antallet af dens tilhængere.» Og derfor foreslog
han en mere menneskelig behandling af dem.
Men til trods for dette keiserens ønske ophørte
ikke forfølgelserne. Under Nicolaus I blev sekten
delvis sprængt, og paa hans befaling blev
aandens stridsmænd i aarene 40 og 50 allesammen
forvist fra landskabet Tauris, hvor de før var
bosat, til Transkaukasien nær den tyrkiske
grændse. «Nytten af denne forholdsregel er
indlysende» — heder det i regjeringsudvalgets
foreløbige fremstilling af 6te februar 1826 —» naar de
føres til de fjerneste egne af Kaukasus og stilles
ligeoverfor et vildt folk, maa de nødvendigvis
beskytte sin eiendom og sin familie med
vaabenmagt,» — det er, de maa simpelt hen fornegte
sin overbevisning. Egnen, som blev anvist til
deres opholdssted, de saakaldte Wetfjeld — det
nuværende Ahalkalakydistrikt i landskabet Tiflis,
— havde ovenikjøbet et haardt klima, da det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
