Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet stykke. Aandens stridsmænd for hundrede aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 42 —
•almindelig mad og er ikke til nogen hjælp for
sjælen.
10. Fasten betragter de saaledes, at det
ei gjælder afhold fra mad, men afhold fra
over-daadighed og andre feil, for at fremme aandelig
renhed, fromhed og mildhed; udvortes afholdenhed
fra mad gavner ikke sjælen.
11. De ærer helgenerne, men anraaber ikke
om deres hjælp; de siger, at de hellige har levet
til Guds velbehag for sin del, og at vi maa
gjøre som de. De anser dog ikke uden videre
alle helgenernes gjerninger for gode; saaledes
mener de, at «Guds ord» havde forladt St.
Nicholas, da han i kirkeraadet gav Arius en
kindhest.
12. Ægteskab betragtes ikke blandt dem
som en hellig handling og foregaar kort og godt
ved de unge folks gjensidige overenskomst.
Rigdom og rang giver intet fortrin, og forældrene
blander sig ikke ind i sine børns giftermaal.
Der er saaledes ingen ægteskabelige skikke og
ceremonier; der trænges bare samtykke af de to
og et løfte om at bo sammen. At vælge den
ugifte stand af sædelig renhed anses for en
høi dyd.
13. Døden regnes blandt gode gjerninger,
•og den nævnes end ikke anderledes. Gud selv
vil erindre den retfærdige i sit rige, siger de;
men de beder ikke om døden, da de anser det
for unyttigt. En kristens død kalder de ikke død,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
