Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte stykke. Vaabenbranden i juni 1895 og «eksekutionen»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 74 —
■skuret gjennem vinduet, en nabo skjulte mig. De
tog min svigerdatter ind i et rum og pinte hende
i tre timer; de skjændte hende og sagde: «Hvor
er din Gud? Han vil ikke frelse dig!» —
Officeren kom; han vilde ogsaa skjænde hende;
men hun sagde til ham: «Jeg skal blive i live,
du skal forgaa; jeg skal dø, du skal forgaa!»
og han for da ud i gaarden, men kom tilbage
igjen. Atter havde han lyst at skjænde hende
og tænkte, at hun vilde give efter og føie sig;
men hun gjentog de samme ord: «jeg skal blive
i live, du skal forgaa; jeg skal dø, du skal
forgaa!» Tilsist befalede officeren soldaterne at gaa
sin vei, da hun ikke vilde falde tilføie.
Om morgenen slåp de min mand ud, og vi
gik til ham og græd; han græd ogsaa og sagde :
«Hvad skal vi gjøre? Lad os bede til Gud; vi
har ingen uret gjort; ikke røvet nogen, ikke
be-.skjæmmet os selv.» — —
Da hun fortalte mig dette, græd hun hele
tiden, den gamle kone var badet i taarer: der
var ialt femten mennesker tilstede, og
alle-sammen græd. —
«Saa,» sluttede hun, «gik de ind i byen; de
gik til Thena Saprikinas hus, hvor hun boede
med en gammel mand og sin datter; og de
skjændede disse kvinder paa samme maade.
Derpaa skjændede de Tania Posniakova.
Hendes mand var ikke hjemme, men hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
