- Project Runeberg -  Aandetroen og den frie Tænkning /
V

(1852) [MARC] Author: Frederik Dreier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kræver ogsaa Fordøielsen af de aandelige Fødemidler en
forskjellig Grad af Anstrængelse efter deres forskjellige
Tankeholdighed.

Dette er altsaa først for en Læser af dette Skrift fornødent,
at han tænker en lille Smule mere end sædvanlig, at han
ikke kaster det hen, fordi det ikke er idel Spas. Men dernæst
udfordres der en vis Grad af borgerligt Mod til at følge en
Tankeudvikling, der er saa saare forskjellig fra „hvad der har
Hævd her i Landet“ som en aandrig Anmelder engang udtrykte
sig, „her paa Bjerget“ som han ogsaa kunde have sagt med
Fader Holberg.

Ved at udgive denne sammentrængte Fremstilling, disse
„Erindringsord“ har jeg haabet at vække en Drøftelse,
hvorunder de enkelte Puncter kunde nøiere udvikles. Denne
indtræder vel ikke strax; thi Theologien holder meest af at lade
slige Angreb døe af sig selv, gaae ubemærkede hen (det vil da
sige, naar den er berøvet sine to Hænder, Politi og Censur);
og man kan ikke vente Understøttelse af et eneste Pressens
Organ. Men i Længden gaaer det ikke med den tause Foragt.

Naar denne Drøftelse er kommen i Gang, haaber jeg at
see fremtræde saadanne Rækker af særligere Kritiker, hvortil
her bestandig henpeges.

Disse føre umiddelbart over i en ny, deels strængere
videnskabelig, deels mere populær encyklopædisk Virksomhed, som jeg
anseer for en af Tidens videnskabelige Hovedopgaver.

Af Hovedretninger vil jeg nævne nogle enkelte.

Den sædvanlige Fremstilling af Naturvidenskabens
Grundbegreber indeholde noget Uklart, som ligefrem er en Arv fra
Theologien, nemlig Modsætningen mellem Materie og Kraft
som selvstændige Væsner, Læren om Lovene, som noget Høiere,
som guddommelige Forordninger og Rescripter, hvorefter
Naturens Gang haver sig allerunderdanigst at rette. Det er paa
dette Grundlag at de fromladne Naturforskere opføre de
naturphilosophiske Systemer, blandt hvilke vor berømte Ørsteds i
den nyeste Tid har vundet en betydelig Udbredelse.

Selv i de enkelte Naturvidenskaber ere mangfoldige
mystiske Rester at fjærne. Fornemmelig er dette Tilfældet i Læren
om Mennesket.

Modsætningen mellem Sjæl og Legeme fjærnes, og hele
Læren om Mennesket faaer derved et andet Udseende. Mennesket
som den jordiske Udviklings foreløbig sidste og, om man vil,
høieste Product, er noget ganske Andet, end det af Gud
umiddelbart skabte og med en stor Mængde uopslidelige Leveregler
forsynede Menneske, som Theologien phantaserer over.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aandetroen/0005.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free