- Project Runeberg -  Aandetroen og den frie Tænkning /
3

(1852) [MARC] Author: Frederik Dreier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Som Indledning til Fremstillingen af de religiøse
Forestillingers Forhold til Tænkningen, til Videnskaben,
ville vi forudskikke nogle Bemærkninger om dennes Grundlag
og Udvikling.

Sandsningen er Grundlaget for al Tænkning, dette
er for Øieblikket en uigjendrivelig Sandhed. Selv de
Retninger af Videnskaben, som synes at staae Sandsningen
fjærnest, have møisommelig arbeidet sig op igjennem
Erfaring, Iagttagelse, Forsøg, Abstraction, kortsagt,
gjennem den hele „inductive“ Proces; saaledes endog
Mathematiken (see f. Ex. Mills inductive Logik). Enhver
Paastand om medfødte Ideer eller om en af al Erfaring
uafhængig Videnskab, der skulde staae i en absolut Modsætning
til Erfaringsvidenskaben og dens Tænkning, er
aldeles umotiveret.

Sandseindtrykkene, hvorfra vi altsaa gaae ud, efterlade
Rester i Bevidstheden, Sandsebilleder, der senere
gjentage sig uden umiddelbar Forbindelse med Sandsningen,
først mere tilfældigt, ubevidst, uvilkaarlig, siden i
nøiere Forbindelse med den sig udviklende Tænkning og
Villie (Forestillinger). Synsforestillingen f. Ex. af et
bestemt Træ knyttes nu efterhaanden til de andre i
Forbindelse dermed modtagne Sandseforestillinger, f. Ex. til
Forestillingen om dets Overflades Ruhed, om den Tone,
som det giver, naar man slaar paa det o. s. v.; denne
Forbindelse af de enkelte Sandseforestillinger udgjør vor
foreløbige Forestilling om Tingen, her altsaa om Træet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aandetroen/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free