Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Tids Præster og Skriftkloge korsscestede ham som en Guds-
bespotter og Oprorerz
Efterat de forste Christne havde gjennemgaaet blodige
Forselgelser, kom Touren endelig til dem at herske, og
de arme Hedninger maatte haardt undgjalde; den sriere
græsk-romerske Videnskabelighed blev af de christne Var-ham
næsten undertrnlt i den storste Deel as den christne Verden.
Da Christendommen var bleven almindelig herskende-
vare Lstjasttersorfolgelserne og Onwcndelseskrigene en Hoved-
beskjastigelse sor det brave herskende Præste-, Munke- og
Hovdingstab. Om friere Tænkning Var der ikke Tale-.
man bestilte ikke Andet end at fortolke de Skrifter, hvori
Sandheden jo engang for alle var udtalt, og Enhver
ansaae sin Fortolkning for den sande, enboer ander-
ledes Troende for en chetter, som maatte bkcerides eller
paa anden Maade udryddes. Lysten til gjensidig Plyndring
understettedc denne ædle Nidkjcerhed1).
l) Seewersenet er den Form, under hvilken Menneskebevidsts
hedens Frihed gjør sig gjældende under en nedaroet Tros
Herredommr. Det hedder sig Vel, at Kildestrifierne skulle
indeholde hele Sandheden, men i Virkeligheden bliver der
en faa nhpke Fortolkning nødvendig for at sinde denne
ud, at der opstaaer utallige forskjellige Læsemaadek, For-
tolkninger, Conseqvenouddrag o.s. v., at man neppe
kjender dem alle som Grene af den samme Ovektkos
Stamme-
Dc efterhaanden opstaaede philosophiske Skoler ere
især as to Hovedretninger, som dog selvfolgelig ikke ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
