Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
J Frankrig selv forplantedes Kritiken i reent natur-
vidcirstabelig Retning ind i vort Aarhundrede ved forskjellige
betydelige Mænd, navnlig ved Lægen BroussaisM der
var as en overordenlig Jndflvdelse paa sin videnskabelige
Samtid, men uheldigviis i Lægevidenskaben byldede en
uklar-, mystisk Theori (»Jrritationen« som al Svgdoms
Kilde), ligesom han mod Slutningen af sin Lobebane lod
sig bedaare af Pdrsenologiem som han dog sammenknyttede
med sine materialistiske Anskuelsen hans lKritiks Indflydelse
er nu næsten ukjendelig.
Iøvrigt esterlod Kritiken i den almindelige dannede
Bevidsthed ikke saa ringe Spor-; dog var det især de mere
ubestemte, uklare Afdelinger af Kritikerhæren (Voltaire,
Rousseau) som saaledes bevarede deres Indflydelse-.
J Litteratnren viste sig i det Hele taget en temmelig
stærk Reaetion. De ældre soeialistiske Hovdinger S t. Simo n
og Fourier, der i det Hele taget ikke vare meget eonse-
qvente Tænkere, vare saaledes afgjort religiøse, og deres
Disciple ere det for største Delen endnu (P. Lerour,
Considerant, Toussenelz ligeledes den noget sjærnere
staaende, i alle andre Henseende saare brave Pecqueur).
En egen katholsk Republikanisrne sik ved Lamennais en
ikke ringe Indflydelse paa Folkebevidstheden· L. Blane
og Buchez ere ligeledes næsten katholske, Cabet i en
mere ubestemt Form religios (Deist). Kun Dezamv og
l) F. Ex. De l’ikritstion et de ls kolie« 1819. coisks cko
phrsnolosis» lsss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
