Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
flere Communister hylde væsenlig den gamle Materialisme
paa det sociale Omraade.
Den tydske Kritik har Proudhon næsten aldeles op-
taget, dog at, for-underligt nok, den hegelske Scholastik
(Trilogisrnen) er ham en algyldig og evig Methodez denne
forvirrer hans Fremstilling overordenlig meget og har
skadet hans Popnlaritet i Frankrig uberegnelig (fee s. Ex.
Striden mellem ham og den ertra popnlaere Vastiat).
Men om end de fleste franske Revolntionaere ere mere
eller mindre religiøse, saa er dog Bestiecebelsen for Op-
lysning, Frihed, soeial Organisation saa aldeles frem-
herskende, at det særlig Religiese ikke har stor Indflydelse
Kirken ere de ncesten Alle fjendtlige imod. Det er det
sædelige, det socialistiske Element i Christendommen, som
har bragt dem til at oversee, at der i denne findes et
ganske andet Element, som staaer i absolut Modsætning
dertil, nemlig det dogmatiske, og at overhovedet Christen-
dommen er en broget Blanding af de meest forskjellige,
usammenhcengende Sætninger.
J de sidste tydske revolntionoere Bevægelser var Fjendt-
ligheden mod Overtroen langt mere freintreedendq de fleste
af de som philosophiske og soeiale Kritikere anførte Mænd
(Rnge, Frøbel, Mart, Engels, C. Vogt, Herwegh,
Freiligrath) ere landflygtige.
J England har Socialisten R. Owen (ligesoin tid-
ligere Ventham) temmelig nøie sluttet sig til Encyklos
pcedismen og tilligemed sit Parti indlagt sig store For-
tjenester ved at besørge Værker, henhørende til denne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
