Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
udvalgte Emner af Læren om Livet« vil man finde et
Omrids as det Hekhenhorende; man behøver blot at
gjennemtænke og klare sig Utilstrcekkeligheden af Begrebet
ont den fra Hjarnen og dens Virsomhed forskjellige »Sjcel«
for i Pros. Eschrichts Fremstilling at sinde en Række af
tydelige Beviser for, at det, som man tidligere kaldte Sjæl,
netop er Hjernens Virksomhed
Her ville vi derfor kun ganske kort minde om nogle
Hovedpuneter.
Nervesystemet ernaeres raa lignende Maade, som alle
andre saakaldte Systemer iLegemet, ved Blodet-. det er
paa det inderligste forbundet med de andre Systemer,
paavirker dem og paavirkes atter as dem.
Som Centraldele, som hver bave sin Hovedvirksomhed
men dog staae i den nøieste Skiftevirkning, betragtes
Hjærnen, Rvgmarven og den saakaldte syntpatbiske Nerve.
Fra denne sidste antager man, at de ubevidste Livs-
yttringer, fornemmelig Circulationens, Crnteringens og
Afsondringens Organer have deres Nerver-. -
Fra Rygmarven udgaae Folelses- og Villiesnerverne
til største Delen af Legemet; deres Rør kunne forfølges
op i Hicernem
Umiddelbart fra Hjernen udgaae Sandseevnerne og
nogle Villies- og Folelsesnerver.
Opfattelsen af Sandseindtryk skeer i Hjarnem naar
en Folelsesnerve er overskaaren, saa ere de Hudpartien
som forsones fra den, foleslose, det vil sige, Indtrykket
paa disse Partier frembringer ingen Forandring dsl-men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
