- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
18

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Ungdomsmod - Børnepsalme - Torsten og Trine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Lidt om Fossen lad mig høre!« —
Hu, den gjenfærdhvide Elv!
Jeg maa holda for mit Øre,
Den kan snakke bedre selv.

»Men en Drossel i Skjærsommer?« —
Nu, naar Tiden bliver lang,
Og jeg venter, Ingen kommer,
Trøster mig den smukke Sang.

»Ah, i Birkelundens Midte
Jægerhuset?« — Lad mig gaa!
Ved du ikke, Een kan fritte
Mer, end Ti kan svare paa?



*



Børnepsalme.


Lover Gud! — I Barndoms stille
Urtegaard han ført os har,
Ledet til sin Kundskabskilde,
Hvor den strømmer ren og klar.

Lover Gud! — Hvorhen vi træde,
Hver en Blomst, hver Fuglerøst
Gav han Magt til os at glæde,
Saa vi aldrig savne Lyst.

Lover Gud! — Han har os givet
Nøjsomhedens ædle Skat;
Hvo som gjemmer den i Livet,
Lykken aldrig har forladt.

Lover Gud! — Naar Marken blegner,
Naar Naturen har sin Høst,
Naar alt Løv fra Træet signer,
Dvæler Vaaren i vort Bryst.

Lover Gud! — Vi vanke roligt
Ved hans Haand i Verden ud;
Alt omkring os er fortroligt,
Alt er skjønt — vi gaa med Gud!



*



Torsten og Trine.


Ved Lysets svage Lue, bag lukte Vindvesskud,
Sad Trine i sit Kammer og sukkede til Gud
For hendes Mand, som sejled i Storm paa vilden Sø;
Et Aar var gaaet, siden han drog fra Danmarks 0.

Det spæde Nor hun lagde alt i sin egen Seng,
Paa Gulvet var der redt til hendes raske Dreng.
Saa løste hun sit Haar og læste Aftenbøn;
Hult fra det Fjerne hørte man Havets Drøn.

Stormen slog om Gavlen, og Tagsten blæste ned,
I Lyset Høvlespaanen sig krumte bleg og bred.
Men Trine stod for Sengen med et uroligt Sind,
Hun vilde glemme Vejret, i Dynen hyllet ind.

Hun turde ej Lyset slukke: »O Torsten, hvor mon du
Omflakker i Havsnød paa Bølgerne nu?«
Hun syntes høre Skud og de Forlistes Skrig,
I Kamret var der fuldt af Vand og blege Lig.

Da løde Trin; fra Døren sprang Klinken op i Hast,
Ind traadte en Mand med dristigt Øjekast,


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free