Aarestrups samlede digte / 22 (1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Stævnemødet - Bruden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Man fatter neppe Blikkets Forunderlige Kjækhed, Der, saa at sige, smelter Med næsten himmelsk Frækhed. Paa Hagen er et Mærke, Indbrændt af Elskovsguden, Hvis Moder selv har ingen Sødere Plet i Huden. Og denne Foraarsskabning, Hvis rørende, naive Og sværmeriske Væsen Jeg ikke kan beskrive — Hos hvem man vel kan tvivle, Om Aanden gjøres nødig, Og om den blandt saa Meget Ej rent er overflødig — Har selv forfattet disse Smægtende, krumme Linier Og sat mig Stævne under De næsten nøgne Pinier. Bemærker De i Luften En vis ambrosisk Aanden? Den kommer fra Papiret, Jeg holder her i Haanden. I Seglet ses en Amor Henover Havet ile; Han sejler paa sit Kogger Og ror med sine Pile. Gaa derfor, gaa, min Herre! Hør, Uhret repeterer — Ni — ti — halv tolv! — Jeg nægter Det ikke, De generer.

Bruden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>