- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
31

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Bondestriden - Amalie Raben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det gjorde vi med taaligt Sind,
At frelse vore Sjæle,
Og for det bittersøde Kors,
I bragte os, vi knæle.

Men rør ej ved vor Frihed, Drot!
Thi heller, skal det gjælde,
Vi vil forlade llus og Hjem
End bli ve her som Trælle.«

De dreves ud med Viv og Børn,
Man tog fra dem det Sidste;
I fremmed Land, ved fremmed Brød
De maatte Livet friste.

Grev Lanzelin blev svag og graa
I Borgens skumle Lukke,
Og tung af al den søde Most,
Han drak af Bondens Krukke.

Da flokkedes de Folk igjen
Fra Muri og fra Vohlen;
Ak, i Ens eget Fødeland
Der skinner mildest Solen!

Med Køller de forsamled sig
Og Qvinderne med Krandse.
Men ungen Radbod mødte dem
I Harnisk og med Landse.

Og Bondens Blod i Strømme flød
Alt paa hans egen Ager,
Som Bierne i Kuben dø
I egne Honningkager.

Og Ridderen af Klipp&n brød,
Af Bondens egen Klippe,
Og rejste højt et hornet Slot
Og udenfor en Vippe.

Og Slottet fik hans Hustru fin
Alt til sit Enkesæde;
Men der skjøn Ida mangen Nat
I Enrum maatte græde.

Hun hørte, naar i Borgen slog
Den dybe Midnatsklokke,
En Hylen i den mørke Skov
Af dræbte Bønderflokke.

Hun saa dtm sætte Stiger til —
O, alle Himlens Magter! —
Hun saa dem svinge Øxen højt
Med Hævnens vilde Fagter.

Hun bad saa mangen lønlig Bøn,
Og hun lod Messer læse;
Men hver en Midnat hørte man
1 Dødningluren blæse.

Hun bvgged op et Kloster skjønt
Med lange Søjlerækker;
Der sover hun og hendes Slægt,
Til Dommedag dem vækker.

*



Amalie Raben.


† 1832.



Den tunge Regnsky hænger over
Vandet,

Og Skoven hyller sig i Taager;

Det gamle Taarn, som stirrer ud fra

Landet,

Ser kun paa Søens hvide Maager
Og intet Sejl, som bringer Hjemmet

atter

Den ømme Søster, fromthengivne

Datter.

Forgjæves dufter Lunden, snor sig

Gangen;

Hun bryder ingen Blomster fler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free