- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
35

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Ghasele - Til Vintervejret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I ved, jeg drak mig syg ved Livets bitre Kilder,
O nu, hvor Kilderne er søde, lad mig hvile!
I ved, jeg fik mit Saar, hvor tusind Hjerter kæmpe,
Og nu, hvor ingen mere bløde, lad mig hvile!
I ved, at Stormene min unge Lykke knuste;
Hvor Storme om min Gravsten støde, lad mig hvile!
Ej nogen Levende mod denne Barm sig sænke,
I Armene paa En. som døde, lad mig hvile!

*



Til Vintervejret.



Grimme Jotun, som fra Fjeldet
Hyler i dit Horn af Is;
Du, som har i Skoven fældet
Løv og Blade med dit Ris;
Du, som stopper Kildevældet;
Du, som ret paa Tølpervis
I min Glut, den spæde, rusker;
Du, som ingen Anstand husker!

Du, som om den varme Stue
Dine kolde Arme slaar,
Driller Kakkelovnens Lue,
River Hatten af vort Haar,
Volder Hoste, volder Snue,
Slibrer Stenen, hvor vi gaar,
Kaster Sne mod vore Ruder
Og i Skorstenspiben tuder!

Hør, er det ej billigt, Bedste,
Vi det Laadne vende ud?
Handler du imod din Næste,
Som det sømmer sig for Gud?
Burde vi ej fjendsk dig gjæste
Og besvare Tud med Tud?
Dog — fra gamle Venskabs Dage
Kommer Mindet mig tilbage.

Tidt som Dreng jeg med dig rendte
Over Søens blanke Arm,
I dit Snelag Fingren brændte,
Som ved Ovnens Lue varm;
Dyngvaad du mig ofte sendte
Hjem fra Legens muntre Larm,
Slog mig tunge Hagl for Panden —
Og dog holdt vi af hinanden.

Har du evig dine Løjer
Af at rokke paa mit Tag,
Blæse Træk i vore Køjer
Og forstyrre Pumpens Drag —
Hvis det dig saa godt fornøjer,
At du har en Snebold færdig:
Nu, een Spas en anden værdig!

Kanepidsken kjækt dig smelder
Under Næsen sine Knald;
Gadedrengene og Bjelder
Le dig ud i Tusindtal;
Om din ringe Magt fortæller
Lirekassens Tonefald;
Flammen, der fra Ovnen lvser,

Som en Busemand dig kyser.

Tro ej, at din Storm fordriver
Blomstringsmodet med sit Skryd —
Naar den unge Mø os bliver,
Har vi Vaarens bedste Pryd;
Du med dine lange River
Samler kun den spredte Fryd.
Tæppet, strakt i Vintersale,
Blomstrer mer end grønne Dale.

Se de unge Børn, de søde,
Flagrende i Dandsens Larm!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free