Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Første Samling
- Til Vintervejret
- Var det Synd?
- Til Elskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kinderne og Læber gløde,
Frejdigt aander Bryst og Barm;
Arme slynge sig i Møde,
Luften bølger let og varm,
Øjet smelter, Haaret flyder,
Fløjten, Violinen lyder.
Dig vi denne Vrimmel skylde,
Mangt et vennesaligt Lag:
Kom, vi vil dig, Brumbas, hylde,
Trods din Knurren, trods dit Brag;
Paa din Sundhed Kruset fylde
Og til ærligt Brodertag,
Skjøndt i Vantens laadne Gjemme,
Række dig vor Haand at klemme!
*
Var det Synd?
O, var det Synd, at vi var ene?
At ved vort Bryllup var saa faa?
At mellem høje, tause G’rene
En Stork vi kun i Reden saa?
En Stork med sine røde Hoser
Og med sit lange Sladdernæb —
Og ingen Gartnersvend med Roser
Og kun en Snegl med Silkeslæb ?
Og ingen Præst med Pibekrave
Og ingen pyntet Kammermø
Og ingen anden Brudegave,
End Sølvskum fra den lille Sø?
Og at det sagte Ja af Bruden,
Og at min høje Troskabsed
Blev hørt og fordret kun af Guden,
Den unge Gud for Kjærlighed?
Men dybt i Skoven — kan du huske?
Var som en Grotte for en Fe;
Ildorme hang i alle Buske,
Og kun ved dem vi kunde se.
O, hvis jeg nogensinde glemmer
Den søde Stund — saa straf mig, Gud!
Græshopper sang med tusind Stemmer,
Og hvert Minut faldt Stjerneskud.
*
Til Elskov.
Første Elskov! unge Sjæles Møde
I det henryktdrukne Øjekast!
Er du aldrig Hvile, altid Hast?
Kan et Hjerte ikkun eengang gløde?
Vender aldrig mer din Magt tilbage,
Naar med Qvaler svandt din første Lyst?
Er ej længer rent for dig et Bryst,
Som din Duft beruste fordums Dage?
Er det friske, nysudsprungne Hjerte
Kun den dyre Blomst, du leger med?
O, saa fly, far troløs kun afsted,
Korte Fryd, som koster evig Smerte!
Men saa grum kan din Natur ej være;
Se — det er mit Haab — en salig Ild,
Mere høj og stærk, kun mindre vild,
Skal jeg atter til dit Alter bære.
Barnets Sind kan vende fromt tilbage,
Høj Uskyldighed i Manddoms Aar,
Og hvor grønnes en saa sjelden Vaar,
Kan ej savnes varme, lyse Dage.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0040.html
