- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
37

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Mary

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mary.



»Hvad tykkes dig om hende, Jack!
Som stirrer over Sø
Bleg fra Fregattens høje Dæk
Til Skotlands fjerne 0 ?

Et Barn endnu, knap sytten Aar,
Ret skabt til Sømænds Lyst;
Langt flagrer hendes Ravnehaar,
Højt bølger hendes Bryst.

Fordi hun gav sig villig hen
En Nidding i sit Land,
Er hun Forbryderens igjen
Paa Sydhavs-Øens Strand.

Fordi hun var for øm og varm,
En Qvindes sande Dyd,
Til Straf hun slynge skal sin Arm
Nu til en Kjeltrings Fryd.

Var hun paa Traaden noget løs,
Det er hun vel endnu,
Saa er hun dog en fager Tøs —
Hvad, Jack, hvad mener du?

Ifald jeg kaldte paa vor Præst
— Hun siger ja, min Tro —
Og lod ham spledse os som bedst?
Min Køje rummer To.«

»Det duer ikke, Tom; hun har
Alt faaet sin Bekomst.
Prøv kun, hun giver intet Svar,
Det er en knækket Blomst.

Hun flager kun en stakket Stund,
Det kan man mærke godt;
Den Sejler stødte snart paa Grund,
Den bliver aldrig flot!«

Ung Mary stod foruden Trøst
Og over Havet saa,
Til Skotlands høje Klippekyst
Forsvandt i Taager blaa.

Hun stille stod, til ingen Rand
Bag Bolgen mere steg;
Til hendes kjære, gamle Land
For mørke Vover veg.

»Vi skues aldrig mer igjen,
Du blues ved mit Syn;
Snetakte Bjerg, min Barndoms Ven,
Du rynker dine Bryn!

I, grønne Bakker, hvor jeg laa
Saamangen Sommerqvæld,
I svinde i det fjerne Blaa,
I sige koldt: Farvel!

I har ej Mur, ej Fangedyb,
Ej Hytte eller Vej
Til Herberg for et usselt Kryb,
Foragteligt som jeg!

Selv Stjernerne, de milde Lys,
Vil ikke se mig mer!«
Hun sendte dem sit Afskedskys —
Da saas ej Landet mer.

De løste op for hendes Barm,
Den steg saa hvid og høj;
De blottede den runde Arm,
Blodstraalen sprang og fløj.

Men koldere blev hendes Bryst,
Kun svagt det steg og sank;
Og som et Havblik laa tilsidst
Ung Mary bleg og rank.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free