- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
42

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Bylivet - I Fjelleboden - Eremiten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og denne unge Dame,
Kan De vel sagtens gjætte,
Er ikke nogen anden
End min Arlechinette.

Sæt friske Kringler for os,
Lad Jalousien falde!
Vi holde mest af Enrum;
Kom siden, naar vi kalde!«

*



I Fjelleboden.



»Pulcinella! Pulcinella!
Lær mig Sækkepiben blæse,
Overlad mig denne Pukkel,
Denne alenlange Næse.

Pulcinella! Pulcinella!
Og til Gjengjeld, til Erstatning
Tag imod mit Sinds Forædling
Og min følsomme Forfatning.«

Men han skriger, og han flygter
Over Brædegulvets Tylter
Med sin Pukkel, med sin Næse,
Paa de lange, hvide Stylter.

Og han ryster, og han piber,
Skjuler sig bag Tæppets Folder,
Og paa Sækkepibens Pose
Fast, som paa sin Sjæl, han holder.

Og han holder fast paa Næsen —
Han er ikke for Gemyttet;
Og han holder fast paa Puklen —
Han er altfor klog til Byttet.

*



Eremiten.



Tak for Bægret af din Kilde,
Eremit, for dine Frugter,
For den Bosenkrands, du gav mig,
Som af hellig Virak lugter!

Tak for Vejen, du mig viste
Til din gamle Hytte! Mulen
Havde ellers, dumt nok, ført mig
Lige ind i Eøverkulen.

Tak for Kjøligheden i dit
Andagtskammer, gamle Sværmer!
Tak for Lejets rene Blade
Og din Kuttes bløde Ærmer!

Tak for hver en from Legende,
Som du vidste at fortælle,
Og lev vel! Mit Muldyr ryster
Utaalmodig med sin Bjelde.

»Vandrer, tøv! her krummer Vejen
Farlig sig om Fjeldets Kanter.
Jeg vil hente dig en Haandfuld
Underfulde, sjældne Planter.

De er groede under Jorden,
Dybt i Bjergets Klippehule,
Hvor, forladt af Dagens Straale,
Sig de blege Urter skjule.

Dem har aldrig Dug forfrisket,
De er vant til ensom Kulde,
Dem har aldrig Sol opildnet,
Derfor er de lindringsfulde.

Du har sagt mig, for din Lykke
Intet Middel mer du vidste,
At i evig Angst du leved
For dit Kjæreste at miste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free