Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Første Samling
- Silhouetter af en Præstefamilie
- Ved en Vens Hjemkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad Lykke hun skal bringe den lykkelige Præst.
Hun kan alt dygtigt spise, løbe og gaa —
Kan man forlange mer for det første af den Smaa?
Og Faster i Sengen, med Gaffe og Tohak,
Hun lever som en Sylphe i ensomt Gemak,
Den meste Støj i Verden for hende er forbi
Og Livet blevet til en smuk Phantasi.
I denne Tid desuden der er i Præstens Bur
En Jomfru, en sværmerisk, en dejlig Natur;
Hun ligner en Muse i Holdning og Blik —
Hvad Under, om af hende Begejstring jeg fik!
Hvad Under, at jeg søgte, naar Hjernen var tom,
De faure Ord, som hende fra Læberne kom!
Hvad Under, om til Tak — det var jo simpel Pligt —
Jeg skrev hende dette uhetvdelige Digt!
*
Ved en Vens Hjemkomst.
Velkommen tilbage, hvor Øen har lagt
Blidt sig til Ro, ved Bølgernes Vagt!
Vent intet Skud af Højtidskartoven;
Tordnen kun ruller i Skyen foroven.
Bøndernes Tage, det ensomme Land
Sortner ved Himlens rødmende Rand;
Fattige By har ingen Lanterner,
Men til Lysekrone de evige Stjerner.
Ved din Port staar kun en Hund i Gevær,
Kun en Stork kigger fra Tagryggen her,
Humlen og Vinranken hælde mod Muren,
Køerne brøle, taus smiler Naturen.
Fuglene let escortere din Flugt;
Gjæs paradere -— o, er det ej smukt?
Grøften og Marken anstrenge sig — Stakler!
Valmuer danne et Tog, som af Fakler.
Her er ej qvalmt, som i hin Tue, hvis Grus
Fyldes af Menneskemyrers Trængsel og Sus;
Her gnaver ej Konsten i afsides Huler
Fra Naturens Bord de faldende Smuler.
Her er dit Hjem, din Kirke, din Bog,
Her er dit Lysthus, din Kakkelovnskrog,
Her dine Børn, de støjende Unger —
Ven, for din Sjæl begejstrende Tunger!
Her er den arme, indskrumpede Slægt,
Lolliker, krummet af Kornsækkens Vægt;
Men din Godlidenhed rækker dem Haanden,
Og dine Ord skal rejse dem Aanden.
Her varskoer din Pibe ingen Soldat,
Her lader man skjøtte sig selv vor Stat.
1 Stedet for Rendemasken og Lapsen
Springer en Sommerhare i Rapsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0048.html
