- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
51

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Charlottenlund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og liar en mere rosenrød Mund
Sin Elsker kunnet bide?

Venner, om jeg turde blot!

Hende kunde jeg kjælen
Kysse Alting, Stort og Sin aat,

Fra Nakken ned til Hælen.

Hun forhexer mig omkaps
Med denne hersens Maane —

Hendrik! lad mig faa en Snaps,

Hvis ikke jeg skal daane.

Se, hvor Munden,

Spodsk i Grunden,

Spidser sig forbandet kjæk,

For at aande
Allehaande
Pøbeldunster væk.

Med slængte Ilofter nærmer sig træt
En anden Hjertens Unge;

I Gyngen vil hun — naa, det var ret!
Hør Harpenisten sjunge!

Se til ham, den store Strik,

Som under Buskene ligger;

Naar han kan, hvert Øjeblik,

Han efter Tøsen kikker.

Saa! hun kommer dygtig højt;

De Karle, de kan trække!

Bah! jeg giver ingen Døjt
For hendes tynde Lægge.

Hvor blev Mille?

Tys! ti stille!

Faldt hun? Ja, det tror jeg nok.

Fik hun Skoen?

Jo, jeg to’en
Med_ min Spanskrørsstok.

I Lærketræers stiklende Krat
Den grønne Sti sig vrider.

Hvor mange Pletter nylig forladt,
Maaske af skønne Sider!

Venner, kom og læg jer ned!

Mærk kun, hvor Snaphanen fejer
Efter Nymphens stille Fjed

Blandt Laxpapir og Rejer!

Her er godt. Hør Træets Sus,

St Teltets fjerne Fakkel!

Au! jeg traadte Sneglens Hus
I Stykker rent, den Stakkel!

Lad os ligge
Her og drikke
Danmarks Skaal — klink med! stød an!
Lange, hvide
Skyer glide
Over Land og Strand.

Ind i Teltet! Ha, hvor det glor
Med Lys og Blomsterkrandse!

Tyk vikler sig en duftende Snor
Om Søjlens grønne Landse.

Dugen hvid og Jomfruen rød!

Herrer og Damer, som vinke!

I den kaade Sværm med Nød
To Dannemænd kan klinke.

Hist i Spejlets blanke Grund
Jeg skimter Skov og Bakker;

Ja, min Sjæl! der staar min Hund
Og du og jeg og snakker.

Proppen knalder,

I Krystaller
Skummer Vinen — ak, hvor skjøn!

Og i Skiver
Skaaret bliver
En Melon saa grøn.

I Sophaen, se! med krøllede Haar
En udsøgt Skjønhed, Venner!

Nu knuser hun et Kvllingelaar
Med sine Perletænder.

Hvor den lille Mælkekno
Griber dog vakkert Karaflen!

Han, som ej la’er hende Ro,

Hun slaar til ham med Gaflen.

Dumme Knægt, giv bare Tid!

Hvor Pusselanken smutter
Frem paa Gulvet, som med Flid,

Og viser Øjet lutter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free