- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
52

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Charlottenlund - Dyrehaugen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skjønne Sager,

Som behager
Baade mig og dig, min Ven!

Saa, nu drak hun —

Og nu trak hun
Foden ind igjen.

De flokkes, klynges. Eja, se dem,

Der løbe op til Valsen!

Hvor flinke Putter, hoppende frem,

Med deres Ven om Halsen!

Naa, han slænger Tøsen omkring!
Skjørterne suse til Knæet;

Hatten falder — Ingenting!

Her kan vi staa ved Træet.

Hvor den Satan slider paa!

Han sveder, jo jeg takker!

Au, au, au! min store Taa!

Saa se dig for, din Rakker!

Puf! Raketten
Gik paa Pletten
Midt i Dandsens Hvirvler op.

Støvet damper, Grønne Lamper
Pryde Teltets Top.

Hør blot et Øjeblik dog endnu
Paa Jægernes Trarara;

Saa vil vi gaa. -— »Tallerkenen, du!« —
Jo, jeg forstaar at spare.

Det er ogsaa bandsat koldt;

Op da i Arken som Noa!

Først om Halsen, Kone — holdt,

Giv Tid! — tag denne Boa!

Svøb ham ind den lille Svend,

Bind Klædet om Kasketten!

Bank min Pibe ud, min Ven,

Paa Ilovdet af Cadetten!

Nu vor Herre,

Lad vor Kærre
Rulle! Og blot lad mig, hør,

Piben stoppe —

Er I oppe?

Saa, din Kjeltring, kjør!

*



Dyrehaugen.



1. Slip mig, Drenge! I splitte mig

Kjolen og Kraven.
Au! to børste mig Ryggen, tre
børste mig Maven.

Og I skal betales? Skilt og
Bestalling er ægte —
Ja, man mærker det strax, I er
Embedsmænd, Knegte!

2. O Bakke, hvis Grønsvær mig tidlig

har baaret,

I hvis Bøg jeg et Navn, et elsket,
har skaaret!
Jeg hilser din Top, som Teltene

skjule,

Dine spettede Firben, din lerede

Hule.

3. End eengang vil jeg i Lovfaldet

vade,

Skjøndt ikke, som fordum, gantes
med de Glade;
End eengang blandes i Vrimlen og

se

Det Gjøgleri, det Fjas, hvorover
man tør le.

4. Efter Bakkens Friction og eleetri-

ske Trængsel;
Har Ungdommen altid, siges der,
en Længsel;
Der vil jeg staa i den brogede

Strøm,

Mindes forsvundne Dage og
drømme en gammel Drøm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free