- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
57

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Erotiske Situationer - Fjerboldtspillet - I Theatret - En Middag - Erkjendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men sine brune Øjne,
Hvor fyrigt end de hæves,
Og sine hvide Arme
Anstrengte hun forgjæves.

Du jog den ej tilbage,
Du fulgte Boldten ikke,
Den lette, purpurrunde,
Med agtpaagivne Blikke.

Et andet Maal i Sigte,
Du brugte andre Vaaben —
Du skottede til Siden,
Hvor Vinduet stod aaben.

Jeg stod paa Torvet — Himmel.
Hvor Øjeblik kan nyttes!
Dit Blik og mit — hvor hastigt.
Hvor lykkeligt de mødtes!



*


I Theatret.


Du, som hist i Logen
Imod Marmorguden
Sværmersk læner Nakken
Med Kastanieknuden!

Ingen Dandser ser du,
For hvis hvide, stramme
Silkeklæder tusind
Tændte Lamper flamme.

Ej Parquettets Herrer
Ser du Haaret purre,
Ej i første Rang de
Smaa Blondiner kurre.

Selv ej Prindsen ser du
— Skjøndt han tror det sikkert —
Med de sorte Barter
Og den gyldne Kikkert.

Ja, du hører neppe
Contrabassens Brummen,
Disse Paukers Hvirvel,
Disse Bratschers Summen.

For din Tanke maler
Sig en anden Scene —
O. der gad jeg være!
Du og jeg — alene!



*


En Middag.


Se, vort lille Taffel spejler
Sig i Floden; se Forellen
Pynter Fadet med sin sidste,
Stive, gratiøse Sprællen!

Se, Tokajervinen gløder
I de tindrende Krystaller
Skjønnere, end selv i sine
Druers duftomflorte Skaller!

Og Orangens søde Skive
I din Purpurmunds Indfatning
Fik for Tabet af sin Guldhud
En guddommelig Erstatning.

Ak, for Tabet af saameget
Vinker os nu Sydens Fjelde,
Vinker os det gamle Kloster,
Vinker os den dunkle Celle.



*


Erkjendelse.


At ikke jeg forlængst har hængt mig
Om hendes Hals, om hendes Knæ
Og i mit Raseri har vovet —
Ja, hun maa tro, jeg er af Træ.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free