- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
60

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Erotiske Situationer - En Morgenvandring - Den uforsigtige - Latteren - Declamationen - Distraction

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og trykke Kys paa Bladet
Og næsten favne Stenen —
Selv stirred jeg paa Havet
Og paa Kastaniegrenen

Og tænkte: Hvo der hang nu
Højt, sværmerisk i Kronen,
Som denne Kramsfugl hænger
Livløs og qvalt i Donen!



*


Den uforsigtige.


Jeg vidste at parere,
Naar Amor Buen spændte;
Jeg undgik, længe øvet,
Hvert farligt Skud, han sendte.

Paa Gaden, i Theatret,
Paa Landet og i Byen
Omkring mig rasled Pile,
Som Hagl fra Sommerskyen.

Jeg fanged dem med Ryggen,
Med Skuldren — Brystet ikke;
Og jeg saa ud — et Pindsvin
Har ikke flere Pigge.

Da saa jeg dine Øjne,
Og da jeg saa dem rigtig,
Da blev jeg saa forundret,
Saa henrykt uforsigtig —

Saa salig ligegyldig —<
At, da du gav et Nik mig.
Et venligt — ak, du ved jo,
Hvor skrækkelig det gik mig!


*


Latteren.


Hvor kan du le, Veninde,
Af disse kolde, tomme
Indfald, som ikkun tvungne
Mig over Læben komme?

»Du ved ej, Ven! hvor meget
Din Lystighed mig saarer;
Brast jeg ej ud i Latter,
Saa brast jeg ud i Taarer.«



*


Declamationen.


Som Maanen lyste Lampen,
Hvor vi fortroligt sade,
Og Natvioler dufted
I Damernes Pomade.

Og Syltetøjer funkled,
Og Vin paa gyldne Fade;
I Dandsesalen hørtes
En kjælen Galopade.

Musiken i det Fjerne
Kun lidet os generte;
Vi bad, og rød som Rosen
Du Digtet declamerte.

Og hvert et Bryst stod stille,
I Salen standsed Valsen —
Ak, kun din lille Søster
Faldt, Engel, dig om Halsen!



*


Distraction.


Da Don Alonso fandt i
Slotshaugen uformodet
Og under Stenaltanen
De friske Spor af Blodet;


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free