- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
63

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Erotiske Situationer - En Soirée - Paa Sneen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tidt gjorde, at man maatte
Og ikke kunde andet
End føle sig forlegen,
Ydmyget, overmandet — —

Jeg blev ham Svaret skyldig;
Fordybet hele Tiden
I een Betragtning, ændsed
Jeg ingen anden siden.

De første Ord, han ytred,
Mig bragte paa en Tanke,
Om hvilken alle andre
Sig snoede som en Ranke.

At der maa altid gives
Et vist Slags Folk, som byde.
Og derfor ogsaa altid
Et andet Slags, som lyde,

Det var en afgjort Sandhed;
Du fødtes til at byde,
Derom var intet Spørgsmaal,
Vi andre til at lyde.

Du, om ej Flere, skabtes,
Indsaa jeg, til at straale
— Det var Naturens Orden —
Vi andre til at taale.

Du fik den fagre Holdning,
Det skjønne Blik i Eje,
For hvilket Herrer bukke
Og alle Damer neje.

Men ogsaa vores ringe,
Subordinerte Sphære,
Den følte jeg, den havde
Sin Sødme og sin Ære.

Som sagt, jeg fandt hans Paastand
Prosaisk, men forstandig;
Jeg knyttede ej Haanden,
Jeg nikkede bestandig.



*


Paa Sneen


Hen over Torv og Gade,
Hvor Sneen laa, den hvide,
Belyst af Nattens Maane,
Jeg saa dig hastig skride.

I eventyrlig Skjønhed
Krystalklar straalte Staden,
Og som et magisk Luftsyn
Blændede Slotsfacaden.

Om dine Hænder vandt sig
Muffen, den lykkelige,
Og om dit Knæ jeg hørte
Den glatte Silke skrige.

Dit Aandepust, usynligt
Ellers som Rosenduften,
Nu strømte gjennem Sløret
En Sølvsky ud i Luften.

Sig syngende lod Sneen
Af dine Fødder trykke,
Og paa det bløde Tæppe
Henflagrede din Skygge.

Jeg saa den hastigt svæve
Over den glimmerhvide,
Ætherisk-rene Flade;
En anden ved dens Side.

Det var min egen Skygge;
Den skyndte sig utrolig,
Jeg havde aldrig set den
Saa langstrakt og urolig.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free