- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
64

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Erotiske Situationer - Paa Sneen - Reflexion - Uglen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den nærmed sig forvirret,
Den lod — det er det Sande —
Sit eget sorte Væsen
Med dit sig kjælent blande.

De svulmede — Canova
Ej bedre Grupper skabte —
Imellem blev de borte,
Naar Maanens Lys sig tabte;

Og kom igjen tilsyne
I Stillinger — o Lykke,
Mit Kjød og Blod maa savne,
Men opnaas af min Skygge!



*


Reflexion.


Jeg vidste dengang ikke,
Men lærte det for silde,
At du er streng som hine
Rødttattoverte Vilde,

Om hvilke jeg har læst, at
Et Steds — Gud ved, hvor Øen
Coralbygt netop spejler
Sin Palmebusk i Søen —

Er det en Lov, at den, som
I Andres Skygge træder
Og navnlig i en Dames,
Anses for en Forræder,

Der har sit Liv forvirket
Og, skal han Naade have,
Dog i det mindste bøder
Sin Levetid som Slave.

Velan, jeg er din Slave;
Det kan ej andet være.
Men stærk maa Bojen laves,
Som denne Hals skal bære.

Du finder, skal jeg længe
I Fangenskabet sukke,
Tro mig, i dine Arme
Kun et forsvarligt Lukke.



*


Uglen.


Du siger, at paa Bænken,
Vendt imod Solen Ryggen,
Sad du forleden Aften
Ensom i Lindeskyggen.

Og paa den dybe Himmel,
Hvis Blaat begyndte graane,
Saa man den blege Runddel
Af Nattens fulde Maane.

Og for den store Ugle,
Der sad just i Alleen,
Som du alene, læste
Du højt i Odysseen.

Du læste længe om den
Blaaøjede Athene,
Og Fuglen sad som naglet
Til Lindetræets Grene.

Du siger, du blev bange
Tilsidst, da i det Dunkle
Dens gule Blik begyndte
At dreje sig og funkle.

Du løb. — Jeg ser den stirre,
Den lykkelige Ugle,
Og jeg forstaar, hvorfor nu
Den skyer de andre Fugle;

Hvorfor saa stum den sidder,
Mens alle Stjerner tindre,
Med Næbet imod Brystet;
Dens Lyst er at erindre.



*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free