- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
65

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Erotiske Situationer - Tilstaaelse - Det Ubegribelige - Beskrivelsen - Tilbageholdenhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilstaaelse.


Det var en ung og dejlig Kone,
Der gav mig Næring af sit Bryst,
Og denne Kone var min Moder,
Og jeg var hendes Liv og Lyst.

Jeg havde mange Legesøstre
Med mørke Øjne, lange Haar —
Jeg ser endnu de runde Arme,
Som om de fanged mig igaar.

Jeg havde mange Elskerinder
Med snehvid Barm, med Rosenmund —
O, denne klare Maanskinsaften
Gjenkalder mangen henrykt Stund!

Jeg hørte til en Kreds af Venner,
Der alle havde Kraft og Mod;
Vi stræbte til et Maal, for hvilket
Vi vilde vove Liv og Blod.

Men du, du fik mig til at glemme
Det Hele som en flygtig Drøm,
Den Gang du hæved Liljepanden
Af dine Lokkers sorte Strøm;

Dengang du, som en høj Calypso,
Mig fængsled i dit Trylleland
Og satte mig ved Marmorbordet
Og rakte Purpurskaalens Rand.



*


Det Ubegribelige.


Det kan de ej begribe,
De Folk med lange Næser,
At jeg ad deres Selskab
Og deres Venskab blæser.

Det kan de ej begribe,
De Folk med Messinghjerter,
At i mit Indre svæver
En Himmel fuld af Smerter.

Det kan du ej begribe,
Du, med en Gud i Panden,
At naar jeg ikke ser dig,
Saa er jeg fra Forstanden!



*


Beskrivelsen.


Dig, vil man, jeg skal beskrive,
Give atter Skjønhedstrækket,
Som uendelig mig henrev,
Paa et Blad Papir med Blækket?

Hvilken Fordring! Dig, din Ynde
Kan en Digter ikkun male
Med de blødeste af alle
Bløde Toner i sin Tale.

Dit Portrait kan kun en Byron
Henrykt digte, ingen Mindre;
Jeg besidder kun et Aftryk,
Skjult, men evigt, i mit Indre.

Ingen kan sig forestille,
Da det trykkedes i Hjertet,
Hvilken Ro, endskjøndt jeg bæved,
Hvilken Vellyst, skjøndt det smerted.



*


Tilbageholdenhed.


Fra Blomst til Blomster svæved
I Luften Blomsterstøvet,
Og Myggene sig favned
Med Lidenskab bag Løvet.

Ildfluerne sig tændte
Paa Graner og Cypresser;
En Mops min Hund forfulgte
Med tusinde Caresser.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free