- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
69

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Erotiske Situationer - Straf - Blikket - Det første Bud - Vanskelighed - Det Overstaaede - Advarsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeg vil dem brændemærke —
Det har de vel fortjent.
Se, hvor de hede Læber
Har Rosenmærket brændt!



*


Blikket.


Du aabner halvt kun Øjet —
Men denne Spalt, den Strimmel
Af en formørket, skyet,
Hel overtrukken Himmel —

O, ingen Sommerklarhed
Er skjønnere i Verden,
Saa kjøligmørk, saa regnblaa,
Saa foraarsdejlig er den!



*


Det første Bud


Opad Trappen trængte Masker
I det blussende Hotel,
Da hun førte mig i Haugen
Til et ensomt Kildevæld.

»Jeg maa give dig i Aften
Strenge Love, Afgudstræl!
Disse Suk er al min Torden,
Denne Blomsterhøj mit Fjeld.

Du skal elske og tilbede
Mig alene — ved du vel?
Skjøndt min Vrede er en Taare,
Kan den dræbe dig, Rebel!«



*


Vanskelighed.


Oprigtig talt, det kosted stundom
Umage nok, at lade spille
Det Varme, Lidenskabelige,
Ravruskende og Ellevilde;

Men den højtidelige Kulde,
Den Ro, jeg nu maa affectere,
Den skrækkelige, sletudførte,
Naive Nykternhed — langt mere!



*


Det Overstaaede.


Ak, det var en tung Forfatning,
Som vi dengang leved i,
Og vi tog en from Beslutning
— Gudskelov, det er forbi! —

Jeg, at ikke elske hende,
Hun, at ikke elske mig,
Og med Angst, det Gud skal kjende,
Vogtede enhver paa sig —

Som to Draaber Dug, der glide
Paa en Flade glat og jevn —
Som to Øjelaag, der stride
Bittert med den søde Søvn.



*


Advarsel.


Det Skum, som krandser Vandet,
Det Lys, som farver Jorden,
Skymasserne, som længe
Har samlet sig til Torden;

Den store, fyldte Regnbu’
Og du og jeg, Veninde,
Hvor længe, tror du, inden
Vi skilles ad og svinde?


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free