- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
79

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Den lille Ulykkelige - Ligvers

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hed og hyppig Graaden flyder                                        
Fra de lange Øjenhaar,
Hovdet synker mat tilbage,
Uden Ord hun synes klage:

»Hvorfor er jeg længer ikke
Paa min Moders varme Skjød,
Hvor i Ro min søde Drikke
Af det fulde Bryst jeg nød?
Kan ej springe, le og larme
I de kjærligbløde Arme?

Skal de mig forlade Alle?
Dem jeg har saa kjær, saa kjær!
Høre de mig ikke kalde
Nu, jeg er saa ene her?
Grumme Moder, intet njerte
Har du for mit Savn, min Smerte!«

Dæmp dit Klageskrig, o Spæde!
Du din Moder Uret gjør.
Ak, hun kunde selv jo græde,
At hun ikke evig tør
Til sit Bryst dig Hulde trykke,
Stirre paa sin søde Lykke.

Ud til Kjøknets Træk og Flammer
Kaldte hende Skjæbnens Bud,
Og hun maa i stille Kammer
Lade ene dig med Gud.
Klageraabet du formilde,
Vær taalmodig, stakkels Lille!

Ak, den Større selv forgjætter
Ofte baade Trøst og Mod,
Naar i tunge, mørke Nætter
Alle Elskte ham forlod.
Hæv de dunkle Taareblikke!
Græd. ak men fortvivl kun ikke!



*



Ligvers.


Hvor Livet er kort!
Nys stod han i Blomster, nu bæres han bort.
Den evige Hikke,
Det saa jeg forud, den loved ej godt;
Han leved bestandig for muntert og flot
Og holdt af at drikke.
Hvis Himlen gjenlyder af jublende Stemme
Og ikkun af Gammen bestaar
— Som Skriften spaar —
Saa vil han snart føle sig hjemme.

Der ligger hans Hat,
Henkastet i Støvet, øde, forladt;
Den Hat, som har skygget
Hans Isse, skjøndt begge var fattig paa Haar.
Uhret — det brugte han ikke — det staar.
Det Bord har han rykket
Til Sengen, den Stakkel, ej efter Vandet:
Men Vinflasken staar uden Prop,
Den trak han op —
Det var ham saa klogt som alt andet.

Chatollet er lukt,
Forseglet — tomt — blev aldrigen brugt.
Hør, Ligvognen runger!
Der hænge de Fugle, han satte i Hæk
Saa kort før sin Afgang; flyv I kun væk,
Flyv ud, mine Unger,
Og syng paa Stakittet om Graven!
Jeg græder, jeg misted en Ven.
Naar ses vi igjen?
Deroppe i Paradishaven?

Min Arv — vil I se:
Hans Vinglas; mod Jammer og Ve


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free