- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
82

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Jeg sad med dig bag Mal ver huldt i Skygge - Min Glut forstaar at løse Sjælens Knuder - Hvad vil du her? hvad søger du ved Huset?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Ven,« hvisked jeg, »dit Selskab er vor Lykke;
Men din Vedhængenhed, som ej er liden,
Var kjærere, jeg nægter ikke, siden.«
Han rejste sig og gik; et Venskabsstykke!

Da greb jeg om din Haand bag røde Malve.
»O havde jeg nu«, raabte jeg, »at byde
Et Hjerte, som var værd at ej forskyde!

Men jeg har kun et halvt.« — »Giv mig det halve,«
Lød fra din Mund; »o jeg vil gjerne dele
Med Andre dit, men du har mit det hele!«

1824.


*



Min Glut forstaar at løse Sjælens Knuder.


Min Glut forstaar at løse Sjælens Knuder,
Fortvivler ej, om ogsaa Traaden kurrer;
Hun trækker Sødme af de skarpe Burrer
Og samler Bær, hvor Afgrundskanten luder.

Om Skjæbnen end i Vægterhornet tuder,
Og Rædslens store Hund i Mørket knurrer,
Roligt sit muntre Tankehjul hun snurrer
Og nynner Visen om de høje Guder.

Og hun har sagt, at om end Laurbærkrandsen
Faldt af mit Hoved, faldt som visne Blade,
Og i dens Sted vildt hvirvled Helvedsglandsen;

Hun vilde dog mit Hjerte ej forlade,
Men selv i Mørkets slangefyldte Dale
Min arme Sjæl med Kjærlighed husvale.

1824.


*



Hvad vil du her? hvad søger du ved Huset?


Hvad vil du her? hvad søger du ved Huset?
Dets Dør er lukt; ej høres Lyd derinde.
Kun Edderkoppene i Salen spinde,
Og Bulmeurten suger Gift i Gruset.

Du dvæler end? har dig en Drøm beruset?
Her stryger over brusten Gavl og Tinde
Harmonisk ikke Nattehimlens Vinde;
Det Taarn, du stirrer paa, har Lynet knuset.

»O lad mig dvæle, hvor jeg helst vil dvæle;
Lad mig kun ensom i den brede Skygge,
Hvor Muren højt mod Skyerne sig rejser!

De fromme Svaler ved Gesimsen bygge,
Paa Taget Storken i sin Rede knejser;
Og Maanskin er her jo og Dødes Sjæle.«

1824.


*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free