- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
83

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Der var en Tid, da Venskab var mit Alt - Du søde Barn, saalængselsfuld og stille - Blus, Kinder, ej saa purpurrøde! - Jeg gik saa tidt til disse Klippestene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Der var en Tid, da Venskab var mit Alt.


Der var en Tid, da Venskab var mit Alt;
Det kunde ene Fryd og Kraft mig laane.
For Kjærlighed det sagtens siden faldt,
Ved Morgenrødens Skjær en blegnet Maane.
Som Solen, Elskov lyser mer og mindre,
Dens Himmel maa imellem dunkelt blaane:
Da se vi Venskabsstjernen stort at tindre.

Den 10de Oktober 1824.


*



Du søde Barn, saa længselsfuld og stille.


»Du søde Barn, saa længselsfuld og stille,
Hvem Tungsind hviler i det mørke Øje,
Vi hilse dig, vi vil dit Sind fornøje:
Hvem vi forenede, skal Ingen skille.

Paa Englelyrer vi bag Skyen spille,
Og alle unge Hjerter kan vi bøje;
Thi vi har Magten fra det Evighøje;
Vi gjør dem lykkelige, som vi ville.«

Saa lød det ud fra Skyen. Duggen faldt.
Da smeltede de bløde Hjerter sammen
Ved Himlens Stjerner og ved Maaneflammen.

Og Jord og Himmel svandt for vore Blikke —
Og Nattergalen slog — vi hørte ikke —
O Coelestine! har du glemt det alt?

1825.


*



Blus, Kinder, ej saa purpurrøde!


Blus, Kinder, ej saa purpurrøde!
Løft, Huldeste, det Blik, du sænker!
Amor, det ved du, hader Lænker,
Og ej at tro paa ham er Brøde.

Lad alle Hensyn være døde,
Alt, hvad vor Kjærlighed indskrænker!
Først, naar paa Ingenting man tænker,
Kan Sjælene ætherisk gløde.

Der er en Lov for Lidenskaben,
En himmelsk Ret, en jordisk ikke,
For visse svage Øjeblikke,

For Hjertets smeltende Fortaben;
Og Dydens melankolske Engel
Maa vige Sædet med sin Liliestængel.

1825.


*



Jeg gik saa tidt til disse Klippestene.


Jeg gik saa tidt til disse Klippestene,
Ned ad hvis Mur de kolde Kilder skylle,
Hvis Krat og Ranker Vandreren indhylle;
Der var en Ro, en Fred — jeg var alene.

Der hang saa runde Bær paa alle Grene;
Der var, mit Blik og Øre at fortrylle,
Af Farver og af Duft og Lyd en Fylde;
Der var en Ro, en Fred — jeg var alene.

Og endnu tidt mig Ensomheden favner
Og trykker dybt i sine brune Skygger;
Men Ro og Fred er ikke mer at finde.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free