Landet drog jeg vide om
I min fattige Hue.
Gav mig Gud en Mand,
Blev jeg en fornem Frue.
Gik jeg under Lide,
Vilde baade Per og Povl
Navnet paa Manden vide.
Ødeland hedder min Mand,
Næsegrus hedder mit Hus,
Tyg i Ro! hedder min Ko,
Tryne fin hedder mit Svin,
Fattig paa Haar hedder mit Faar,
Vrikkemaas hedder min Gaas,
Snadderivand hedder min And,
Karl for sin Hat hedder min Kat,
Bjæffemund hedder min Hund,
Pas paa Sut! hedder min Glut,
Rent for Skarn hedder mit Barn.
Pokker er løs, min Tjenestetøs,
Skruegal hedder min Ka’l,
Kirkefane hedder min Hane,
Sorte Hoppe hedder min Loppe,
Bær dit Kors! hedder mit Hors,
Lad mig syde! hedder min Gryde,
Perlebønne hedder min Høne,
Silkelok hédder min Eok,
Se, hvor smuk! hedder min Buk,
Hjelp, vor Herre! hedder min Kærre,
Sommerlæ hedder mit Træ.

Paa en forsigtig valgt Spadseretour —
Som for at nyde fri Luft og Natur —
Ledsagede en Mand, der var bekjendt som klog
Og vilde undgaa Opsigt ved et tvungent Tog,
Sin Ven, der alt i flere Aar var gal,
I Stilhed hen til det fornødne Galehospital.
De meldtes begge to, som det sig hør og bør,
Og traadte ind for Husets Directeur.
Den Gale, der, som alle Gale, var