- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
92

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Tidlig Skilsmisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans sorte Rytternæver
Pistolerne, skarpladte.

Og langsomt steg i Sadlen
Den adelige Fændrik
Og sagde til Dragonen
Med sagte Stemme: »Hendrik!

Ifald jeg ikke kommer
Igjen — som nok kan være —
Besørg mig disse Breve
Og sig, det gjaldt min Ære.«

Han gav sin Hest af Sporen,
Ildgnister fløj fra Hoven;
De sorte Krager svang sig
Med Skrig op over Skoven.

Der faldt et Skud langtborte —
Og eet endnu — ej flere;
Men paa den lyse Hvælving
Steg Solen mer og mere.

Det blev den mørke Aften,
Fra Slottet ned i Dalen
De høje Vindver straalte
Og kasted Lys fra Salen.

Orchestret lød. Mundskjænken
Sig gjennem gyldne Haller
Med Purpurvinen trængte
I funklende Krystaller.

Den unge Frøken, yndig,
Skjøn som en Bajadere,
Slap pludselig i Dandsen
Sin sorte Cavaliere.

Hun lyttede, hun hørte —
Hun hørte det alene —
En sagte Lyd langtborte,
Et Trav paa Broens Stene.

Hvor steg og sank de runde,
De liliehvide Skuldre!
Hun hørte ej Trompeten,
Ej Paukens Hvirvel buldre.

Hun kikkede fra Ruden
Ud i det natlig Dunkle —
Hun saa i Slottets Gjenskin
En Hjelm, et Kyrads funkle.

I hendes Løb paa Trappen
Guldkammen fløj af Haaret,
Den hele Blomsterfletning,
Hun nylig havde baaret.

Det var ej ham, hun vented;
Med Sorgens Budskab skrevet
I sine mørke Miner
Dragonen bragte Brevet.

Hun rev det fra hinanden —
Hun svimled — faldt som knuset —
Man finder intet Marmor
Dejligere strakt i Gruset.

Det er den aarle Morgen,
Det røde Skjær af Solen
Farver den gamle Frøken,
Som slumrer i Lænestolen.

Ferskentræerne blomstre
Og Mandlerne i Haven;
Men hendes Hud er falmet,
Som Alabast paa Graven.

Der staar et Ligvers skrevet
I Furerne paa Panden,
Og sine blege Hænder
Hun folder i hinanden.

Medynksom Kakaduen
Det gule Hoved bukker,


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free