- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
97

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Luk kun dit Øje,

Lad Børnene i Drømme græde,

Lad Lampen slukkes, Stuen mørknes,
Jeg er, jeg er tilstede!

Dig Nattens Skygger
Forgjæves kun at skjule stræbe,
Halvdrømmende, henrykt mig møder
Dit Bryst, din Arm, din Læbe.

Dresden, den 18de August 1832.

Min Elskte! Orglet toner.

Min Elskte! Orglet toner —

0, den catholslce Sang,

Jeg kan den ej beskrive;

Hørte du den engang!

Jeg ligger syg i Carlsbad,

Men mest af Længsel og Ve;
Det er saa længe siden,

Jeg kan ej de Kjære se.

0 sig: min Hauge derhjemme,
De mange Blomster smaa,

Som selv jeg planted og saaede,
De myldre vel hvide og blaa,

Og røde vel derimellem,

Purpurne som mit Blod
Og duftende som mit Hjerte,

Der aldrig dig forlod?

Og Børnene — o jeg kan ej,

Jeg kan ej skrive det —

De løbe vel om og lege
Og blomstre og more sig ret?

Og sige de aldrig til dig —

0 siger Carl ej tidt:

Aarestrup.

»Men hvor er Far dog henne,
Kommer han ikke lidt?«

Og du — naar Lyset er slukket,
Og du sover den første Blund,
Hvo kommer sagte i Stuen
Og vækker og kysser din Mund?

Carlsbad 1832.

Bal vise.

Deres Skaal,

De, hvis Maal
Er den vigtige Sag

At gjore ved Kjærlighed Gavn! — o ja!

1 hvis Arm
Livets Harm,

Der har gjort os til Vrag,

Forvindes, som Stormen i Havn!

Gid den leve den unge, den venlige Flok,
Hvem vort Livs Galopade og Glæde er

nok!

Eders Maal

— Derfor Skaal! —

Er at fylde vort Savn

I Venskabs og Kjærligheds Navn.

Men forglem
Ikke dem.

Som ved Siderne staa;

De sprang fordumstider dog med —

o ja!

Og endnu

— Se kun du —.

De dog noget formaa,

De hoppe forsigtig afsted.

Gid de leve, de Gamle, med Hæder og

Held!

Deres Ungdom var smuk, og de brugte

den vel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free