- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
103

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Med disse Ord gav Damen
Sit Barn til Ammen atter
-Kun af en Skildvagt hørtes
En raa, barbarisk Latter.

Den lstc Maj 1831.

Besværgelsen.

Jeg hørte det med Gysen:

Du var en Hex, fortjente
For dine Hexekonster,

At du paa Baalet brændte.

Musikens søde Tummel,

Din Stemmes Klang og Fylde,
En Røst som tusind Aanders —
Hvem kunde du det skylde —

Dit Blik, saa sort som Natten,
Som Dagen hedt —■ hvem anden
Dit Ansigt, næsten afgjort
Guddommeligt — end Fanden?

Det var bevist, desværre,

Hvordan du i dit Kammer
Har Aanderne besvoret
Ensom, ved Lampens Flammer.

Fra Nakken faldt vellystig
Fletningen ned, som Snogen.

Din Kind var hvid; foran dig
Opslaaet hvilte Bogen.

Du støttede din Pande
Mørkt grublende til Armen;

Du vendte langsomt Bladet
Og løste op for Barmen.

Hvad var din gamle Tante,

Som nikked ud paa Natten

I Lænestolens Puder,

Andet end Marekatten?

Hun rakte sig og strakte,

Hun gabed højt — forvoven
Kjærtegned du Uhyret,

Begav dig til Alkoven.

Du snoede om din Finger
Krøllernes Ring. I Spejlet
Faldt dine Blik — o Intet
I Trylleriet fejled!

Nu kommer dog det Værste:
Du læste højt af Bogen,

Du ftirred hen i Luften,

Som om du vented Nogen.

En Ugle skreg i Haven,

Et Glam af Hunden hørtes —
Og i den mørke Baggrund
Dørtæppets Folder rørtes.

Paa Væggens Blomsttapeter
En Skygge saas af Aanden,

Du havde kaldet; Skyggen
Var virkelig forhaanden.

Den holdt sig til Contraeten,
Dit Brev, det rosenrøde,

Hvis sorte Skrifttræk bød den
I Nattetimen møde.

Du tegned dine Kredse,

Du dine Arme strakte,

Du læste dine Formler,

Som Gejsten skulde agte.

Men Aanden var balstyrig,
Den •trodsed Formularen;

Man kunde se paa Skyggen,
Bestandig voxte Faren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free