- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
107

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forstening, Litholith — o Gud!
Men fra en længstforsvunden Tid,
En Old, guddommelig og blid,
Da endnu Himlens Afkom hang
I Palmetræerne og sang
Og vugged sig paa Liliens Stængel —
Ja, det er en forstenet Engel!

De Følelser, hvormed jeg gik
Afsides til en ensom Plet
Og neppe vilde tro mit Blik,
Snart gjemte, snart tog atter fat
Min ubetalelige Skat,
Mig mere værd og mere huld
End Havets Perler, Indiens Guld;
Alt, hvad jeg følte ved at se,
Betragte og beundre ret
Den sjeldne, søde Litholith,
Det lille Skjønhedsunderværk,
De fine Lemmers Liliesne
Med Spor af Himlen i maaske —
Og tænke mig, at det var mit;
Den Rus i Hoved og i Bryst,
Bedøvende som stærk,
Ved Tanken om: nu, naar du vil,
Godtgjør du, der er Engle til —
De vare, om just ikke ere —
Om Englene en lærd Kritik,
En Disputats — o tænk min Ære!
Hvad det vil give for et Blik,
Hvad det vil give for et Hold,
Hvad det vil kaste for en Straale
Paa Troens ridderlige Skjold:
Min Fryd kan Ingen maale;
Den Stolthed, det Virvar af Lyst
Kan Ingen forestille sig,
Der ej var lykkelig som jeg.

Men — Morgendæmringen forsvandt,
Den virkelige Sol oprandt.
Jeg ledte med forundret Blik
Om Bjergene, som imod Himlen gik,
Om Cactusblomsten, om det varme Sand;
Jeg saa kun Skyen i mit Fædreland,
Mit Vindue, de store Ruder,
Min Seng, mit Bord, de hvide Puder,
Min Slaabrok ophængt paa et Søm;
Jeg hørte Taffeluhret pikke:
Jeg vaagnede — jeg drømte ikke.

1835.

Tilstaaelsen.

Donna Maja, Donna Maja!
Ak, vel maa jeg gaa i Drømme;
Frist mig ej, at aabenbare
Hvad der dufter helst i Mørke.

»Don Bermudes, Don Bermudes!
Ræk mig Noderne, Guitarren.
Don Ezechiel ben Ascher
Grubler, ser I, ved sit Skakbræt.

Ræk mig Oleanderblomsten,
Læg mig Puden under Foden —
O, det er en Fe, som kogled
Eders Væsen om paa Jagten!«

Donna Maja, Donna Maja!
I er hvid, men kold som Maanen,
Naar den lyser paa Altanen
Mine Taarer med sit Sølvlys.

Ak, den Fe, som har betvunget
Mig med stærke Talismaner,
— Rentud sagt — er her i Salen,
Ganske nær os, lige for mig.

»Don Bermudes, Don Bermudes!
O, saa er det Poppegøjen,
Som her sidder paa min Skulder
Og betragter jer forelsket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free