- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
109

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

At den Kummer, som de føle,
At den Byrde, som de bære,
At de Taarer, som de fælde,
Og den Uro, som de nære —

At det Alt, som disse Flammer
Under Nischens sorte Bue,
Stadigt maa vedligeholdes
Samlet i en hellig Lue;

At det Alt, som disse Flammer,
Der sig brændende fortære,
Maa med sine sidste Straaler
Lyse Kjærlighed til Ære!«

1836.

Venskabstrøst.

Er en Blomst nær ved at visne, den forfriskes kan igjen,
Og et Hjerte, som vil briste, det kan trøstes af en Ven.
Sagnet gaar, at hver en Plante har en anden til sin Lyst,
Har en anden Urt, som livner, styrkerog forsvarer den.
Rosen fandt sin Sjæls Udkaarne i den grønne Semperviv;
Trives denne i dens Nærhed, kan ej Rosen skrante hen.
Mellem Planter, mellem Stene, mellem alle Verdens Dyr
Virke Sympathiens Kræfter; selv imellem stolte Mænd
Hvor er den, som ikke føler, at hans Liv mon plat forgaa,
Findes ej det Skjød, hvori han lægge kan sit Hoved hen?
Hvor er den saa strenge Qvinde, at hun ikke sygner bleg,
Naar hun, som en Ranke, rives fra den elskte Ungersvend?
Hvor er den, det være Qvinde, være Mand, som ej har følt
Sympathiens Lægedomme skjænke Liv og Kraft igjen?
Hvor er den Ulykkelige, sig mig, som forgjæves ved,
At det Hjerte, som vil briste, kunde trøstes af en Ven?

Den 10de Oktober 1886.

Trusel.

Floribella, har du set en Plante at bedrøves,

Trække sig tilbage, harmes, naar dens Sødme røves?
Og dog tror du, at din Strenghed, at din lange Modstand,
At din Kamp, som for at værge Ungerne en Løves,
Naar jeg lokket af din Skjønhed, som en Bi af Liliens,
Sank imod dit Bryst og søgte søde Kys, behøves?
Føler du ej, denne Modstand strider mod Naturen ?
Qvæler du ej Hjertets bedre Stemme, naar den øves?
Alt, hvormed en Visdomshaand har Verden sammenslynget,
Alle Baand, som sammenholde Livets Række, kløves;
Alt, hvad Gud har foranstaltet til sin Skabnings Bedste,
For at føje Led til Led og pryde Jorden, sløves.
Se, hvor Blomsten gjerne af den brune Blomsterkysser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free