- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
111

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dig, som jeg ved med mig i Forening
elsker det Skjønne,
Dig, hvis følsomme Sjæl ærer det Gode

saa højt,

Hilsen bringer jeg dig, fra mig det
kjær-ligste Budskab,
Hilsen fra mihe Børn, Hilsen og Kys
fra min Viv.
Jævnt gaar Tiden her; man lever,

skjøndt neppe det mærkes;
Deri, tror jeg, bestaar just det lyksalige

Liv.

Himlen er immermørk, indsvøbt i
Skyerne, tragisk,
Ikke en Rift, som er lys, ikke en Plet,
som er blaa.
Mer langmodig, ved jeg, Kamelen ej
drager i Ørken,
End paa Bøndernes Vogn jeg den morad-

sige Vej;

Ingen Bjørn i Hi paa Mos og visnede

Blade

Lægger sig bedre til Ro, sugende
Labben, end jeg.
Lunt. som Murmeldyr i Savoyens
takkede Bjerge,

, Børnene lave sig til Vinterens døsige

Nat;

Ingen Lama i Græsset ernærer sit diende

Afkom

Mere tro, end min Viv ammer sin
nykterne Alf.

Jorden, opblødt af Vand, bedækkes af
evige Taager,
Og fra den dryppende Qvist løfter kun
Kragen sit Skrig.
Skulle vi derfor af Dvalen, som Kulden
bebuder os, vækkes,
Før den regngraa Luft lysnes af
stærkere Sol,

Fyld, A7eninde, et Blad med Sjælens
hellige Varme,

Send os en yndig Bouquet friske og
duftende Ord!

Den 10de December 1836.

Sølvbryllupsvise.

Hvad er Kj ærligheds Vaar,

Som saa hurtig forgaar,

Vel andet end en blændende Drøm?
End en Dag i April,

Fuld af glødende Smil,

Men fulgt af Regnens Strøm?

Alting sig tegnede
Saa smukt,

Og sikkert vi regnede
Paa Frugt;

Men da Drømmen forsvandt,

Sig os hvad vi fandt?

Knap Mindet ■—- ikke sandt?

Nej, nu er du for slem!

Sagtens gives der dem,

For hvilke Elskovs Sol ej oprandt;
Som ej saa nogen Frugt,

Skjøndt det tegnede smukt;

For hvem det Hele svandt.

Altid det gaar dog ej
Saa slemt;

0 Elskov, din Vaar vi ej
Har glemt!

Dens Erindring er Lyst,

Og i Alles Bryst
Udbreder den sin Trøst.

Dog en Dag som i Dag
Taler Kjærligheds Sag,

O Held os! med den stærkeste Røst;
Denne Fest for en Vaar,

Som ej svandt, men bestaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free