- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
121

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Være hos ham, tænde Flammen
Til en evig Ungdomsfest!

Lad kun Svgeskaren ringe,

Lad kun Klagen sukkes frem —
Vise Raad vil Alle bringe,

Som fra Oldtidstemplet, hjem.

Og naar tusind Krandse hænge,
Ofrede til Templets Gud,
Legende med Lyrens Strenge
Hvile Lægehaanden ud!

Den 12te Februar 1838.

Kritik.

Hvad Publikum har fundet for et Hold
I hans Produkter er mig ubegribeligt ;
Thi allevegne ser man i hans Digt
En nøgen Philosoph og.en paaklædt

Apol.

Frederik Christian Greve
af Raben,

død i Rio de Janeiro den 6te Juli 1838.

Atter et Sorgens Bud dig bragte den
vingede Snekke,
Aalholms ældgamle Slot, atter et
sortseglet Brev!
Langsomt Kragerne flyve i sorte Kredse
om Taarnet,
Træet kaster sit Løv, Stranden
udstræk-ker sig mørk.
Vel maa din Taarepil hænge, din Ask
med de ludende Grene,

Birken med svævende Lok feje den
grusede Gang;
Vel maa Granerne slutte sig tæt i din
Lund og din Hauge,
Og til Sørgeskare sig stivt ordne med
Blomster og Grønt;
Han, dine Mure var vant til at favne i
drømmende Stilhed,
Han, hvis Lampe du saa straale den
ensomme Nat,
Han, hvis Hænder har plantet de
him-melragende Popler
Og i din duftende Park nedlagt det
blomstrende Frø,
Oldingen, som dig saalænge besad, som
freded din Skjønlied,
Frederik Raben er død, død i den
fjerneste Egn!

Ædel var han af Æt, og derfor det
Ædle hans Villie;
Ingen forfængelig Tant, Alvor besjæled

hans Bryst.
Meget bar han i Hjertet, den nordisk
indsluttede, stærke;
Skjøndt ej Manges Ven, een dog han
havde, for hvem,
Ramt af utallige Slag, det skjulte Indre

sig aabned,
Een, — dig var det, Natur! du var hans
trofaste Ven.
Livets Lyst han søgte ej der, hvor den
søges af Mængden,
Men hvor et dybere Sprog taler til
Menneskets Aand;
Grandskende trængte han ind i
Videnskabernes Rige
Og i Naturens Bog bladede, Blad for

Blad.

I kunne vidne det, Jordens forskjelligste
Zoner og Egne!
Hvad der rørte hans Sjæl, fængsled hans
spejdende Blik:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free