- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
123

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Almuens Barn, hvis Kræfter Ingen

maalte,

Har hun af Sødmen, hendes Øje

straalte,

Som oftest ladet allerdybest drikke.

Bevidnelse.

Tro ej, at det er Kjøbenhavn alene,

Der jubler til den store Konstners Ære!
Vel kunde Landets Børn ej alle være
Tilstede just med Sang og Flag og

Grene

Ved hin Velkomstens prægtigskjønne

Scene —

Det Vidne tør dog Musen dristig bære:
At samme Følelse vi Alle nære,

Og lige hjerteligt det Alle mene.

Saa vidt som Danmark grønnes under

Lide,

Er ingen Sjæl, som ikke byder Gjæsten
Velkommen atter i det gamle Thule;

Ja, selv Philistren lægger taus tilside
Det Blad, der har beskrevet Folkefesten,
Og kan ej en Begejstringstaare skjule.

Det Egentlige,

Hvad var det Mærkeligste dog ved
Sagen?

Hvad var det Frydeligste dog ved
Klangen,

Det os mest Gribende ved
Velkomstsangen,

Og det mest Straalende paa
Højtidsdagen ?

Det var — hvortil man snart igjen se

Magen! —

Det Ideales Sejr over Trangen,

Det Ædles sikre Højde over Rangen
Og. en Forstummelse af Hverdagskla-

gen.

Det var ej nogen Jublen hen i Taaget,

Ej noget Skraal af sammenløbne

Drenge,

’ Det Folkeraab, som lød og endnu lyder;

Det var det Sande, som vil ud med

Sproget,

Det ubevidste Skjønne, der, om

længe

Uændset holdt tilbage, dog tilsidst
udbryder.

Den 22de September 1838.

Mahmud.

Paa denne Tid, da Kongevælde
Tidt stævnes ind for Dommerskranken,
Vil jeg et Træk af den fortælle,

Der falder mig just nu i Tanken.

Et Tusind Aar og noget mere,

Efter at Jesus Christ fik Livet,

Blev det Kong Mahmud at regjere
Blandt Persiens høje Bjerge givet.

Han undertvang Chorasans Lande;

Tolv Gange paa sin Heltebane
Han sejrende ved Ganges Vande
Opplantede Prophetens Fane.

Nu sad den Gamle under Teltet,

Træt af de lange Høj tidsfeste,

Med Skjægget sølverhvidt til Beltet,

Og tænkte paa sit Riges Bedste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free