- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
128

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I fremmed Skib helst gaar ombord
Vor Søn, naar han vil fare,,

Og hjelper sig med fremmed Ord
Og vogter fremmed Vare.

Vor Mølle gaar for fulde Sejl,

De gamle Kornloft stives;

Men Kraften i vor Arm slaar fejl,

Og Modet vil ej trives.

Skjøndt Marken som i fordums Tid
Sin gode Frugt har baaret,

Er Lønnen ringe for vort Slid
Og Brødet karrigt skaaret.

Hvert knapt Erhverv, hver Draabe Sved

Maa regnes ud og spares

Til Afbetaling paa — Gud ved,

Hvor megen Gjeld der klares.

Udvortes Fred kun baader lidt,

Naar svundet er den indre;

Nu kræver Folket dristig Sit,

Sit Drotten ikke mindre.

Og begge trættes, kives, slaas —

Kun rigtignok med Munden —

Til Alt, hvad giver Hold, gaar los,

Og Fanden ta’r ved Hunden.

Hvad rejser os det sjunkne Mod?

Hvor strækkes Frelserarmen ?

Dig, Norge! med det frie Blod,

Dig slap vi selv fra Barmen.

I Sverrig fandt du, ved jeg vel,

En Broder værd at agte;

Men aldrig dog det svenske Fjeld
Dig saadan Hilsen bragte,

Saa velbekjendt i hver en Havn,

Som fra den danske Bølge
Med Rugen i skumhvide Favn
Og Solskin i sit Følge.

Dig Frihedslijelmen klæder smukt;
Jeg ser om dine Skuldre
De store Fyrreskoves Bugt
Og hører Fossen buldre.

Du passer nu dig egen Dont,

Dig- skal de ikke rokke;

O ’

Du færdes frit, som du er vant,
Blandt dine Klippeblokke.

Du krummer ej din stærke Ryg
For udenlandske Herrer;

Du ler, bag Frihedsskjoldet tryg,
Om ogsaa Avind snerrer.



Du ændser ikke Danmark mer,

Der synker lien, som Vraget,

Hvis Top man over Dybet ser
Og kj ender kun paa — Flaget.

Vi se os om saa ynkelig
I Øster og i Vester,

Om Ingen er saa naadelig,

Han Øjet paa os fæster.

Vi har nedbrudt vor egen Aand,
Vi har vort Gods forødet,

Vi vilde kysse selv den Haand,

Der gav os Naadestødet.

1839.

Forskjønnelsen.

Der var mere i mit Hjerte
End sædvanlig, kan jeg tro;
Ikke Een blot var dérinde —
Det var Sagen — der var To.

Der var alt saa i mit Hjerte
Blot lidt mere, end der bør.
Som en Furie den Skjønne
Mødte mig og raabte: »Hør!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free