- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
132

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saavelsom for Mamsellen og Hr. Schade.
Tag Blomstervasen frem, held paa
Papiret

Din hele Helligdom af Rosenblade!

Du kan ej finde noget Smukt og Z irligt
Og ingen lyrisk Følelses-Tirade,

Som ikke passer træffende paa hende,
Hvis Fest vi fejre med en
Sangroulade.«

Det var de sidste Ord, som Musen

talte.

En Vogn kom dundrende paa Byens

Gade;

De brune Heste dampede paa Ryggen
Og var istand til simpel Galopade —
Men deres Hov slog ingen Hippokrene,
De rev mig ud af Musens Embras-

sade,

Og Ivj øresvenden var ej græsk af Aa-

syn,

Men med den gamle lollandske Facade.
Han saa med Rolighed, jeg putted

Hovdet

I Rejsehuens laadne Retirade,

Og at jeg stak i Lommens mørke
Afgrund

De næsten ubeskrevne, blege Blade;
Han kjørte mig til Kalløes dunkle

Hytter

Og til en dagligdags Jeremiade.
Modtag da ved en Fest, som vel
fortjente

Den bedste Hymne af min Sang-Cicade,
Modtag hvad jeg paa denne Tid kan

bringe

Med alle gode Ønskers Ambassade,

Paa Aarets første Dag, med Skaansel,

Frue,

En fattig Digters ufuldførte Klade!

Bordsang ved Biskop
Rasmus Møllers Jubelfest.

Den 20de April 1841.

Nu griber Glasset, Venner, for at

bringe

Vor Jubelolding Festens muntre Skaal!
Han agter Jordens Glæder ikke ringe,
Skjøndt stundende til Himlens fjerne

Maal.

Sin høje Lærer troligen han fulgte,
Med Barnets Sind han søgte Edens

Kyst,

Og med vor Luther aldrig han
fordulgte,

At Vin og Sang er en uskyldig Lyst.

Hvor paa den jydske Bakke Plovens

Fure

For Sved og Arbejd yder sparsom Løn,
Der stod hans Vugge mellem simple

Mure,

Der gik i Vadmel Bondens lille Søn.
Men Driften drog ham hen til
Lærdoms Tempel,
Han led og stred, og Sejr vandt hans

Aand —

0, han har lært os ved et skjønt
Exempel,

At gode Kræfter bryde stærke Baand!

Vel randt hans Liv bag Hjemmets
grønne Strande,
Til Romas Port ej kom han med sin

Stav,

Og Palæstinas Bjerg og Jordans Vande
For Tankens Blik kun krandsed Christi

Grav;

Men Oldtidssproget i de fjerne Dale
Flød ham saa let, som var det
fædrelandsk ;

Apostlens Ord og Romerheltens Tale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free