- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
133

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gjengav hans Pen med Fynd og Kraft

paa Dansk.

Xu i hans Oldingsalder sig oplader
Hver herlig Knop og Frugt paa Livets

Træ;

En Børneflok omfavner ham som Fader,
Og Børnebørn sig slutte til hans Knæ:
O. gamle Ven, i denne Kreds du finder
Din svundne Blomstringstid igjen paa

Jord,

Og ikke blot din Ungdoms røde Kinder,
Men Aandens, Hjertets hele Foraars-

flor!

Dog ej med Blodets Baand alene bindes
Til dig den store Venneskare her:

Du var en Lærer, vi taknemlig mindes,
En Hyrde god for Mange fjern og nær;
Vi drak Begejstring af din fromme

Læbe,

Vi lvtted til dit rige Trøstensord,

Og i din Vandels rene Spor at stræbe,
Var os et kjært, et værdigt Maal paa

Jord.

Nu vi erkjendtlig dig vor Hyldest

bringe;

Halvhundred Aar du røgted tro dit

Kald;

For dig vil Festens Jubel gjerne klinge,
Thi Sandhed kun i Tonen lyde skal.
Saa vidt du kaldtes vennehuld at sprede
Den gode Sæd, der giver Livsens Frø,
Vil sig din velfortjente Ros udbrede
Og Rasmus Møllers ædle Navn ej dø!

Modtag da Jubelskaalen til din Ære,
Du Stiftets Bisp og Kirkens Tjener

tro!

Lad denne Sang en Takkehymne være
I dine stille Dages Aftenro.

Den Gud, hvis Hyrdestav du trolig
fører,

Vor tætte Kreds med Velbehag han ser,
Og han vort Hjertes varme Ønske
hører:

At Hædersaar dig skjænkes fler og fler!

Confession.

»Er du en Christen?« spurgte du mig

nylig,

»Hvad eller en fortvivlet Hedning?«
Snart til at tro det Ene, snart det Andet
Gav mine Ytringer Anledning.

Jeg tilstaar dig, at det er længe siden,
Jeg tænkte paa en Sag, saa vigtig;

Og det er vanskeligt endog for Lærde
At fatte Distinctionen rigtig.

Dog Eet: paa mine mange Synder tror

jeg

Og paa en Himmel — fort i Blinde;
Men jeg er sandselig og kan min Lykke
Ej i Protestantismen finde.

Det Hellige maa mine Hænder røre,
Maa med det Jordiske sig blande,

Maa sig forvandle under mine Bønner
Til Guddomslegemet, det sande.

Saa kan jeg inderligen En tilbede,

Som jeg har hos mig, i min Nærhed,
Hvis Hjerte banker som mit eget

Hjerte,

Og som er fri for himmelsk Særhed.

Ja det er klart, jeg har den sande, rette
Fuldendte Tro, som skaffer Naade,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free