- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
134

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Som Tvende saliggjør — som her i
Verden

Kan kaldes den catholske paa en Maade.

Det er min Tro; den har mig opretholdt
1 mangen natlig Tvivlens Time,

Naar jeg omkring dit Landsted, Glut!

spadserte

Og turde ej paa Porten kime.

1841.

Til Baronesse
Rosenørn-Lehn paa hendes
Fødselsdag.

Den 1ste Januar 1842.

Italiens Sanger slaar som Nattergalen,
Henrevet af de musikalske Strømme,

Der bruse i Bellinis Tonedrømme,

Og Mængden lytter aandeløs i Salen.

Morgenbelysningen i Schweizerdalen,
Naar Alpetinderne i Purpur svømme,
Begejstrer Maleren; Konstvenner

dømme,

Og Publikum forbauses ved hans Malen.

Hvor store Kræfter sig til Maalet skynde

— Det Højes Standpunkt og det

Ideales —
Kan Thorvaldsen sit Marmorværk
begynde.

Men for at Digtets fine Blad kan males,
Behøves kun et Træk af Sjælens Ynde
Og af den Dyd, hvorom kun sjelden

tales.

Flugt.

Jeg har set den store Verden!

Sagde jeg »den store«? Himmel!
Jeg har set den lille Verden,
Verdens allermindste Strimmel!

Hvor de Mindste er de største,

Hvor det Visne er det Grønne,
Hvor det Fine er det Gode,

Det Moderne kun det Skjønne!

Intet aabent — Alting lukket,
Intet oprejst — Alting bukket,
Intet villigt -— Alting trukket,
Intet helt, men Alting plukket!

Hvilken Tomhed, hvilken Dødhed

I de brede Marmorsale!

Hvilken Mathed, hvilken Flauhed

I den stive Søndagstale!

Lad mig flygte til dit Hjerte,

Ven! og der mit Hoved skjule,

Som en Eneboer flygter
Til sin Ørkens vilde Hule.

1S42.

Trøst.

Bejlere paa alle Kanter —

Strakte Hænder — Blik, som bede
Blomsterurner — kjælne Breve —
Hvilket farligt Vilderede!

O hvor mange Hensynsfagter,

O hvor megen Anstandsiede,

Naar de ømme Suk og Bønner
Blive altfor fri og hede!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free