- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
136

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Som jeg af Alle helst gad set

I mine spændte Garn.

Straahatten slængt i Græsset hen
Og Handskerne derhos —

Et Blad Papir, en Blyantspen
Paa Kampestenens Mos.

»O hvilken Udsigt«, raabte hun,

»Fra denne Plet! Hvor smukt!

Den hvide Klint! det blanke Sund!
Og Fiskemaagens Flugt!

Hvor mange Skibe!« — »Ser jeg ret,
Saa øjner man kun tre.« —

Hun rakte mig sin Guldlorgnet:
»Nej, der er flere, se!«

Jeg havde aldrig Søen set

Saa blank, saa klar, saa fuld —

Jeg havde aldrig Jorden set

Saa grøn, saa frisk, saa huld —

Jeg havde aldrig Himlen set
Saa blaa, saa stor, saa varm,

Som gjennem denne Guldlorgnet,

Der hang ved hendes Barm.

Hun maatte rykke mig saa tæt,
Omslyngt af Kjædens Guld.

»Tæl dem nu rigtigt, se dem ret!«
Bad hun mig tillidsfuld.

I Donen ingen Jægers Haand
Fandt nogen Hals saa fin,

Som den, Lorgnettens Fangebaand
Paa Klinten gav i min.

Men Fuglen, jeg i Slyngen fik,

Var ikke qvalt og død —

Lyslevende de klare Blik
Og Kinden rosenrød!

Saa fager laa hun i mit Net,

Saa sky og dog saa øm!

Saa flygtig, flagrende og let,

Som Englen i en Drøm!

Kan det da falde Nogen ind
At lægge mig til Last,

At med et frejdigt Jægersind
Jeg holdt mit Bytte fast?

At medens Søens friske Vind

I bløde Blomster gik,

Vi henrykt hvilte, Kind mod Kind,
Et saligt Øjeblik!

At i den svale Bøgelund,

Mens alle Fugle sang,

Vi stille mødtes, Mund paa Mund,
For første — sidste Gang!

Varselskriften.

(Til Magister D. G. Monrad.)

Nattens Gudinde henad Himlen svæved,
Og Visdomsfuglen fløj ved hendes Side;
Al Verdens Mødighed hun stille hæved

I sine Arme, sammentrykte, blide.

Jeg og min Hustru var fra Hjemmet

borte;

Aarvaagne Terner sysled kun ved

Lampen

Og vogtede paa Husets aabne Porte —
Da hørtes Larm af Vogn og
Hestestampen.

Ind traadte rejseklædt en Gjæst hel

fremmed;

Sin Ilat og Kappe han i Krogen slængte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free