- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
137

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og Ternerne med sære Fagter skræm-

med;

Selv ind i Husets Indre han sig trængte.

Min Borneflok han vilde se og kjende,
De fem Smaapiger og de fire Drenge:
»Hvad hedder du? og du? og du
derhenne?«

Søvndrukne stirred de fra deres Senge.

De Mindste selv med Lampen han sig

nærmed,

Sorthaaret, med et sælsomt Smil om

Munden,

Tykt af sin laadne Rejsepels beskjermet
Og med et blodrødt Skjærf om Livet

bunden.

Da sprang en Dreng fra Lejet, mere

modig:

»Hvo er du? Sig dit Navn, at jeg dig

kj ender!«

Af Lommen tog den Fremmede
koldblodig

Sin rode Tegnebog og sagde: »Venner!

Mit Navn vil jeg paa Loftet eder skrive,
Min Hilsen med!« Og medens Alle

bæve,

Han steg med Lyset op paa Bordets

Skive

Og lod sin Haand henover Kalken

svæve — -

»Mene, mene, t e k e 1, uphar-

sin!« vare
Do Ord, som han paa Husets Dække
tegned,

Tmedens om hans Knæ min Børneskare
Og alt mit Tyende af Rædsel blegned.

»Dit Liv er vejet, talte dine Timer,
Tilintetgjørelsen skal du tilhøre!«

Forfærdelige Varselsrøst, som kimer
Bestandig for den Dødeliges Øre!

Jeg kjender ham, som har mig Muren

mærket

Med hine Alvorsord af Oldtidsskriften:

En rastløs Mand, der lægger Haand paa

Værket,

En Guds Herold, der kalder til
Bedriften!

En Fremtidsseer, hvem en Glød paa

Tungen

Har bragt til at besværge og opmande;

Som længst med lyse Skrifttræk alt har

svungen

Sit: Mene! Mene! over Danmarks

Lande!

En Lov- og Retsforsvarer! en Raadgiver

For Drot og Folk! en Rest endnu af

Styrken,

Der gjerne, medens det er Tid, udriver

Sit Land af Faren — skjøndt en Røst i

Ørken!

Og dog en Ven af Barnlighed og Ynde,

En Elsker af at høre Lyren klinge,

Naar danske Muser Væddestrid
begynde —

Ham disse Linier min Hilsen bringe!

1843.

Med Roser og Ranunkler.

Med Roser og Ranunkler —

En-broget Sammensætning,

En dejlig Blomstergruppe —

Du fyldte Kurvens Fletning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free