- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
139

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Farvel, naar Stjernen leder dig om

Natten!

September 1K45.

Ja, jeg har sværmet
bagvendt for din Ynde.

Ja, jeg har sværmet bagvendt for din

Ynde,

Natur — o du tilgiver Drengen dog?
Faldt Livet magert, Blomsterne for

tynde,

En Haandfuld Roser jeg af Luften tog.

Da fandt jeg alle kloge Fyre flaue
Og smukke næsten alle Sørgespil;

Da kunde mig hver Svanebarm benaue,
Og alle Elskovshymner maatte Taarer

til.

Jeg fandt saa majestætisk Et og Andet,
Som Andre finde maadeligt og smaat;
Jeg fandt, vort hele Liv var saare

vandet,

Og at kun Hippokrenes Kilde smagte

godt.

Jeg tror, jeg har mig dog endel
forandret —

Om til det Bedre, kan jeg selv ej se.
Frem og tilbage er jeg vistnok vandret,
Hvad før var Tø, er bleven Frost

maaske.

Jeg venter noget nu af Dumhedsflaben;
Forstanden er ej mer saa selvklog, kjæk.
Jeg ser det udraabt Store uden Gaben,
Jeg ser det indbildt Ringe uden Skræk.

Og skjøndt et elsket Værk ej uden

Pletter,

Og intet Yndigt idel Blomstersne,

At føle Skjønheds mindste Savn jeg

sætter

Langt over det at ingen Mangler se.

Nu er mig Verden bleven fuld og fyldig,
Nu Livet blomstrer mig med Fryd og

Held;

Og Hjemmel har jeg for min Dom, en

gyldig:

Dens Skaber selv, der fandt, at Alt var

vel.

Henning von Wichfeldt.

Foraaret kom, og Sommer gik i Enge,
Holeen klang ved Sang af Nattergale,
Af gyldne Kornax svulmed Bondens

Vænge —
Men ej til Engestoftes lyse Sale,

Som før, sig kunde Sommerglæden

trænge;

Alt længst forstummed der den muntre

Tale,

Der vaaged Sorgen tro ved Nattens

Lampe,

Der stred et ædelt Liv de sidste Kampe.

Og Doden vandt sin Sejr. Gubben

segned —

Den Alderstegne gav tilsidst dog efter;
Men ej for Himlens Sendebud han

blegned,

Han samled Aandens underfulde
Kræfter,

Som det en nordisk Hædersolding egned;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free