- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
140

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et saligt Haab saa lidt ham monne

briste,

Som Vid og Skjæmt og Alvor til det

Sidste.

Et værdigt Løb han havde lagt tilbage,
Arbejdsom, aaben, djærv og ufortrøden;

I Hjertensgodhed søgte han sin Mage,
En livsglad Sjæl, en trofast Ven i

Nøden,

Hvem mangen Trængende i Sorgens

Dage

Gad kunne kalde til sin Hjelp fra

Døden;

En Mand og Fader, som kun Faa har

været,

Ved Banens Maal højtelsket og højtæret.

De Efterladte træde hen til Baaren,
Nedbøjede, dog kan de Sorgen bære —
En gudhengiven Ro er der i Taaren,
Der ofres til den forudgangne Kjære;
Hvor Egeløvet vikler sig om Ivaarden,
Har dyrebare Hænder til hans Ære
Lagt frodig Krands ved Krands — fra
Blomsterhaven
Et ømt Farvel, en Afskedsduft i Graven.

I Fred han hvile nær sin skjønne Bolig,
Hvor Kirken skygger, og hvor Søen

smiler!

I Sommeraftnens Stilhed, klar og rolig,
Hans Sjæl, som før, hver Gjæst i Møde

iler;

Og naar hans Børn, hans Slægt,
aand-rig, fortrolig,

I Vennekreds om Arnens Flamme hviler,
Da er den muntre Skjæmt, den frie Tale
Hans Aand, der gaar igjen i Slottets

Sale.

Juli 1846.

I Anledning af en tilsendt
Pengepung.

Tak for den Silkeskjønhed,

Din Haand mig gav — det Guld,

Du bandt deri — den Grønhed,

Du gjorde udtryksfuld!

Hvad du i Pungen, som en Fe,

Har lagt, kan Ingen se.

Din Mund var med i Spillet,

Som knytted Silketraaden;

Hvad dine Blik har villet,

Er sket i Slyngningsmaaden;

Din Nakke selv har rundet
Den fine Form og spundet
Paa Knudens Mesterstykke;

Og hvad jeg glad har fundet,

Det lokker ingen Rigdoms Skygge
—-Men, uudtømmeligt for mig,

Er Silkegjemmet fyldt fra dig
Med min Erindrings Lykke.

Den 16de Juli 1847.

Sang ved
Naturforsker-mødet 1847.

Den 17de Juli.

Natur! din Sundhedskilde
Ilar ammet Konsten stor;

Al Videnskab og Snille
Kom fra den dunkle Jord.

Dig skyldes alle Kræfter,

Du gav os Lov og Skik —

Hvad Under, Manden hefter
Paa dig sit Forskerblik!

Hvad Under, om han gjerne
Din Tanke vil forstaa,

Dybsindig som en Stjerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free