Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guldets Slave, Skjønheds Slave,
Begge Dele jeg foragter.
Jeg er fri og hader Trældom.
Vil I dø — nu vel, vær færdig!
Som I er, kan I ej elskes;
Søg at gjøre jer elskværdig!«
Og Hr. Peder læste Brevet,
Satte det i Spejlets Ramme;
Og han tog den sølvindlagte
Kuglebøsse med det samme;
Tog det guldbeslagne Krudthorn —
»Søg at gjøre jer elskværdig!«
Mumled han og spændte Hanen:
»Jomfru Else, jeg er færdig!«
Knaldet sprængte Borgens Ruder,
Gjenlød i de mørke Skove,
Og den bange Hind bortflygted,
Hvor den drak af Søens Vove.
Jomfru Else, Jomfru Else!
Blev din Bejler nu elskværdig?
Er du rede til at elske,
Som til Døden han var færdig?
»Ja,« du sukker og mod Himlen
Løfter Haanden op, den hvide,
»Jeg er hans, han vandt mit Hjerte,
Jeg vil sove ved hans Side.«
Over Graven ud i Vandet
Egegrenen mørk sig spejler,
Og den stolte Jomfru sover
Nu ved Siden af sin Bejler.
August 1847.
Baron Henrik Christian
Rosenørn-Lehn.
Den 14de August 1847.
En Adelsmand, en rig og fornem Herre,
Der ejed Mark og Skov og høje Borge;
En Mand, hvis skjønne, ridderlige Sæder,
Hvis ædle Gjæstfrihed ej Nogen
glemmer,
Der traadte over Tærsklen i hans Hus;
Naturens Elsker, Konstens Ven,
Beundrer
Af Videnskab, Velynder af dens Dyrker;
Paalidelig i al sin Gjerning, streng
Kun mod sig selv, højmodig imod
Andre;
Og gjaldt det om at række hjelpsom
Haand,
Uegennyttig stille sig i Spidsen
For nogen god og gavnlig
Virksomhed —
Hvor har man raabt forgjæves paa hans
N avn ?
Højthædret i sin Kreds som af sin
Konge,
Henbaaren til sit Hvilested af Mænd.
Der føle mer hans tunge Savn end
Vægten
Af Kisten’ med hans dødelige Rester;
Begrædt, lovprist og æret til det
Sidste —
Det er hans lykkelige Eftermæle.
Og dog hans mindste Ros. Vi,
som har kjendt ham,
Hans Mildhed, hans beskedne
Nøjsomhed,
Hans bramfri Sjæl, hans rene, ædle
Villie,
Hans elskelige Væsens hele Skjønhed,
Hans Kjærlighed til Hustru, Børn —
til Alle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
