- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
143

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der engang vandt hans Hjerte, til
enhver

Nødlidende, i hvem han saa en Broder;
Hans ægte Frihedssind — ja han var

Sandheds
Og derfor Friheds inderlige Yen,

Kun Hykleriets stolte Avindsmand —
Vi kunne vidne det, vi saa det selv,

Vi vide hvilken sjelden Ven vi tabte.
Den gyldne Nogle, Kongen ham
betroede,

Var intet tomt Symbol — ham kunde

man

Betro sig til med Tryghed; paa hans

Bryst

Yar Ridderkorset ingen Ironi,

Thi bagved slog det ridderligete

Hjerte —

Hvor er en Røst, der kan benægte det?
Hans Sind var adeligt, hans Mod var

mandigt,

Hans blanke Skjold var uden mindste

Plet;

Og stred han ej med Vaaben, han har

stridt

Med Sjælens Kræfter en langvarig

Strid,

Den Strid, som den Forkrænkelige

kjæmper
Og det Udødelige kun bestaar;

Og sank han end i Knæ lidt efter lidt,
Ej Utaalmodighedens Suk blev hørt,

Ej Bitterhedens Skrig; da Timen kom,
Var han beredt — et Smil var hans
Farvel.

Og derfor bringe vi dig vort
Farvel,

Frigjorte Aand, vor sidste Tak og
Hilsen

Med frejdigt Haab, skjøndt under
Af-skedstaarer!

Vi lyse Fred omkring dit skjønne

Minde,

Og hvad vi bede om, er Trøst og Styrke
For dem, din Bortgang maatte dybest.

smerte,

For dine Efterladtes ædle Kreds.

Til Grevinde Gersdorff
Hardenberg-Reventlov

ved hendes Bortrejse til Syden, den
9de October 1847.

Det fryser ved Octobers klare Maane,
Den kjælne Sommerflor i Haven døde,
Selv Georginerne, de stærkest røde,

For Natteblæstens vilde Favntag daane.

Om Himlen Skyerne bestandig graane,
Sangfuglen tier, Skovens Gren er øde,
Snart frosne Bølger imod Stranden

støde,

Kun Uglers hæse Skrig Naturen haane.

Farvel maa siges nu til alt det Lyse,

Det Faure, Muntre — Alt som ej vil

fryse

Og i den barske Vinterkulde stønne.

Farvel! Farvel! Hvem undres, at det

Skjønne

Nu, da det bliver iskold Nat ved Polen,
Som Heliotropen vender sig mod Solen?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free