- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
146

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Professor Clausen og
Væver Hansen

1 Kløgt og Talekonst en højlærd Mester,
Friheds abstracte Yen, der uforfærdet
Med christen Anstand længe førte

Sværdet

Mod Enevold og orthodoxe Præster.

En fattig Djævel, ej engang en Fæster,
En Bomuldsvæver i en Røn bag Gjær-

det,

Yed smudsig Dont fornedret og
forhærdet,

Undsluppen nylig Varetægts-Arrester.

Vælg, danske Folk! vælg en af disse

Tvende!

Den Sidste valgte du. Man maa be-

kjende,

Han er din Sags naturlige Forfægter.

Du møder fast personlig selv for
Skranken.

I Valget er en Hævn, en Haan i

T anken,

En Bitterhed, hvis Ret jeg ej benægter.

Den 8de October 1848.

Politisk Indsigt.

»Jeg ynder frit Erhverv for frie
Hænder;

Med almen Væbning finder jeg det

haster;

Tokammeret jeg ligefrem forkaster
Og holder mig til Ejdergrændsen,

Venner!»

«Jeg til en modsat Mening mig be-

kj ender;

Thi Frihedens Udsvævelser og Laster
Har kun i Dobbeltkammeret sit Plaster,
Og helt mit Hjerte for en Helstat

brænder.»

»Om Kirke, Skole, Krig og Fred
Debatten

Belærer mig, stol paa mig da som
Dommer!«

Saa tale Per og Povl, og Folket klapper.

Det er saa vist, som 9 og 9 er 18,

At naar det egentlig til Stykket
kommer,

Saa tælle Per og Povl paa deres
Knapper.

Den 10de Oktober 1848.

Til Baronesse
Rosenørn-Lehn paa hendes Fødselsdag.

Den 1ste Januar 1850.

Af Krigens Trommer og Trompeter

skræmmet,
Berøvet Munterhed og gamle Venner,
Min stakkels Muse Længselssukket

sender

Til Øen, kjær for hendes Sind som

Hjemmet,

Til Øen, o hvis Savn har hende
græmmet,

Saa neppe mer sit eget Smil liun kjen-

der —

Saa at hun flygter og ej Flugten ender.
Før hun har fundet hvad ej mer er

f remmedt:

Sit Guldborgland! Af Glæde hun be-

vinges,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free