- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
156

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30. Blomst af Reinekloden!

Du svulmer alt — o snør dig ej
f ormeget;
Husk, at din Frugt skal blive rund
og moden.

31. Blomst af Skovsyren!

Stol ej for trygt paa din fredede
Uskyld,

Tørstig og ludende nærmer sig

Tyren.

32. Grønne Agurker!

Vantrevne, sure, forhærdede Kegler!
Lykkeligt, hvor kun er saadanne
Skurker!

33. Springende Hare!

Jægere ser jeg, hvorhen jeg mig
vender;

Angest, som dit, er mit Hjerte for

Fare.

34. Springende Hare!

Naar vi trykke os begge for
Skytten i Lejet,
Tænker jeg, kan vi os sikkert
forvare.

35. Allike, som hist paa Taget sidder!
Den hvide Due er din Dame,

Og du den sorte Ridder.

36. Summende Bræmse!

Den Journalist gad jeg set, som

bedre

Bruger sin Braad og brummer sin

Remse.

37. Nutids Novel og vandede Fortæl-

ling,

Hvor mine Landsmænd, Karl
saavel som Kj ælling,

Sig slikke Munden, rundt omkring
din Velling!

38. Hvad klapper du Anselmo for,

Ulrikke,

Og piner ham med dine søde Blikke?
Den Sten, du,ej kan vælte, lad den

ligge!

39. Hvortil nytte de evige Klager?

Se dig om efter alskens Sager —
Ingen faar nyt Brød, uden han

bager.

40. Kjærestens Ansigt er blegt, og

Foden den hovner,
Han er alt skaldet, syv Aar var de
forlovet —
Mine Venner! drik eders 01, før det
dovner.

41. Nu, lad ham komme! Jeg er

uforfærdet,
Jeg viger intet Haarsbred fra din

Side;

Hilser han med Kaarden, saa
takker jeg med Sværdet.

42. I Stuen skreg en pjaltet Børneflok,
Paa Fruen hamrede en Knortestok :
Man spinder, som man reder til sin

Rok.

43. »Er det sandt,« sagde Morten og

satte Huen paa Skraa,
»At jeg er gjort til Hanrej, saa er
vi ovenpaa!
Bønder er ikke Gjæs, fordi de er

graa.«

44. Lad du ham sine høje Ord kun

spilde!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free