- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
160

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84. Du smilte kun og rystede de lange
Bestænkte Haar omkring de røde

Kinder;

Og mine Kys — for dem er du saa

bange!

85. De er dog i det mindste ej saa

kolde.

Hvori din Angest egentligen ligger,
Skal mig nu ikke mer Bekymring

volde.

86. »Har du ej set min Mand, hans

stive Ryg,

Hans krumme Ben, hans Næse,
hans Paryk?«

O Gud! jeg elsker ham, han er —
han er saa styg.

87. »Ja, jeg bekjender højt og lydelig:
Næst ham jeg elsker dig — næst

ham — fast mere —
Ak Gud! kan du forstaa mig? er
jeg tydelig?«

88. »Den brogetklædte, brune Neger-

inde,

Afrikas Barn, med Hjertet fuldt
af Hjemve,
Vil hjælpe dig min Kammerdør at

finde.«

89. »Jeg kunde sige, som er sagt af

Flere:

Jeg elsker dig! Men, hvad
mit Hjerte føler
For dig, min Ven, o det sr meget

mere!«

90. »Det er min egen Skyld og ingen

Andens,«

Bebrejded du dig selv, »at jeg har
fejlet!«

Nej, hvisked jeg, nej, det er
Ægtestandens !

91. Følg mig til hine graalige Cy-

presser !

I Skyggen vil vi for en afdød

Amor,

Mens Klokken ringer, læse
Sjælemesser.

92. Du kan ej undres over, at jeg

varlig,

Forsigtig næsten, spejder i dit

Aa syn —■
Du ved, jo skjønnere, desmere

farlig.

93. O, længe skal din Lærdom jeg er-

indre :

At Kjærligheden gjør hver Smerte

større,

Og at den gjør hver lille Glæde
mindre.

94. En Strøm af Ord blandt stille

Blomsterbuske
Fra vore Læber perled, hastig,

ivrig;

Hvorom det var — kan du, kan jeg
det huske?

95. Som Nattergalen fløjter i sin Bolig,
Ej for at røbe Lidenskab og Attraa,
Men for at lade ligegyldig, rolig,

96. Vi ville begge listelig med Sproget
Ved Hjælp af Tungens flydende

Betoning
Gjensidig for hinanden skjule

N oget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free